Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærøskjøbing.
617
foregaa til enhver Tid af Døgnet. Ved Havnen er ansat en Lods, der lodser
til Svendborg Sund og Marstal.
I gejstlig Henseende danner Rudkjøbing et eget Pastorat.
Rudkjøbing hører til 6. Landstingskreds og Svendborg Amts 6.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Svendborg
Amtstue-(Svendborg) og Langelands Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og
har et Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 96. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 87—102.
Ved Rudkjøbing Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør
og 5 Assistenter (hvoraf de 3 ved Bagenkop, Lohals og Spodsbjærg), ved
Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en
Bestyrer. I Rudkjøbing findes Langelands Telefonselskab.
Stats-telefon.
Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn,
Korsør, Svendborg og Marstal.
Historie. Rudkjøbing (gml. Form Rut- og Rudtkjøbing; en Mark ved Byen hedder
Ruemarken) nævnes første Gang i 13. Aarh. Byens ældste kendte Privilegium er
udstedt 1287 paa Tranekjær Slot af Hertug Vald. IV af Sønderjylland, medens han var
Rigsforstander i Danmark, og bekræftet 1296 af Broderen Erik Langben, Herre til
Langeland; i dette sidste hedder det, at alle Rudkjobings Indbyggeres Friheder og
lovlige Vedtægter stadfæstes, „som de udi vore Forfædres Tid, vores elskelige Faders
og vores elskelige Farbroders Søns Tid . .. befindes at have haft". Senere bleve de
ofte bekræftede og udvidede, saaledes af Hertug Vald. V 1355, af Dronn. Margrethe 1410,
af Chrf. af Bayern 1447, af Kong Hans 1500, af Chr. II 1517 og 1522, af Fr. I 1528,
af Chr. III 1538, af Fr. II 1565, af Chr. IV 1597 osv. I øvrigt kendes meget lidt til
Byens Historie. Den har været befæstet; i D. Atl. III S. 618 omtales, at den har haft
Grave og Volde med 5 Bastioner og 2 Porte; under Svenskekrigen 1658 bleve
Fæstningsværkerne udbedrede, først af de danske, senere af Svenskerne; da de svenske
kom til Langeland, maatte de efter Sigende to Gange storme Byen, inden de fik den
indtaget. I 2. Halvdel af 18. Aarh., da Voldene bleve sløjfede, fandtes der mange
Jærnkugler i dem; endnu ved Midten af 19. Aarh. var der enkelte Spor af Voldene
og Gravene. Byen har utvivlsomt lidt betydeligt under Svenskekrigen, ligesom i
den store nordiske Krig, da dens Handelsflaade ødelagdes. Den har altid hørt til
Landets mindre Byer; ved Udredelsen af Prinsesseskatten 1596 var den kun ansat
til 25 Rd., medens f. Eks. Odense var ansat til 13,700 og Svendborg til 4010 Rd.:
1672 havde den 478, 1769 814 Indb. I 19. Aarh. er dens Indbyggertal vokset med
mere end det tredobbelte, og den har udvidet sig en Del, navnlig mod O. om
ørsteds-og Ahlefeldtsgade. — Byen har haft en lille Latinskole, der nedlagdes 1740.
Litt.: Stephan Jørgensen, Efterretn. om R. Kjøbstads nuv. Tilstand m. H. t. min
Embedsføring sammesteds, Odense 1796. — P. Rasmussen, Oplysninger betræffende
R. Kjøbstad, Rudkjøbing 1849.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
