Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brahe, † 1857. (Om Egeskov se T. A. Becker, i Orion III S. 321 flg., F. Beckett, Renæss.
og Kunst. Hist. S. 58 flg., R. Mejborg, D. Hjem S. 11., Ill. Tid. 24/11 1895, V. Koch,
Opmaalinger og Tegn., i Kunstakademiet, og nedennævnte Artikel af F. R. Friis).
Aar 1608 nævnes Fru Lene Gøye til Trunderup og 1609 Jfr. Dorte Quitzow til Falde.
Litt.: F. R. Friis, Hist.-topogr. Efterretn. om Kv, Sogn, i Saml. til Fyens Hist.
VIII S. 251 flg. og 289 flg. — Beskr. af Kv. Kirke, Manuskr., vistnok af Præsten
Peder Andersen Claudianus, i Nationalmuseet.
Turø Sogn (Thurø, 1250 og 1307: Thorø, 1421: Torø) bestaar af
Øen Turø, der adskilles fra Fyn ved Skaarup Sund og fra Taasinge ved
Turø Sund. Øen har en temmelig regelmæssig, aflang firkantet Form; paa
Vestsiden skærer en lang, smal Bugt sig ind, „Turø-Bund“ (heri en lille
Ø, Kidholm, der hører til Taasinge), som deler Øen i en større, nordl. og
en mindre, sydl. Del. Kirken, mod N. V., ligger omtr. 1/2 Mil Ø. S. Ø. for
Svendborg. De bakkede Jorder (højeste Punkt 80 F., 25 M.) ere dels lerede,
dels sandede. En Del Skov, især paa den sydl. Del (Fredsk., Østersk.,
Smørmose Sk. m. m.). Fra Sydøstspidsen skyder Turø Rev sig omtr. 2000
Al. ud i Store Bælt.
Fladeindholdet 1896: 1314 Td. Ld., hvoraf 562 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 145, Byg 149, Havre 141, Bælgsæd 18, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf.
46, Kartofler 9, andre Rodfrugter 5), Afgræsning 156, Høslæt, Brak, Eng m. m. 253,
Haver 29, Skov 183, Moser, Kær og Fælleder 61, Hegn 12, Veje og Byggegr. 58 Td.
Kreaturhold 1893: 86 Heste, 399 Stkr. Hornkv. (deraf 299 Køer), 284 Faar,
158 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 116
Td.; 26 Selvejergaarde med 73, 214 Huse med 37 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 1395 (1801: 442, 1840: 719, 1860: 946, 1880: 1225),
boede i 266 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 249 af
Jordbrug, 2 af Gartneri, 54 af Fiskeri, 264 af Industri, 137 af Handel, 594 af Skibsfart,
34 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
Paa Øens Nordvestside Byen Turøby med Kirke, Præstegd., Skole,
Realskole, nogle Pogeskoler, Skibsbyggeri (omtr. 50 Arbejdere), Fiskerøgeri,
Købmandsforretn., Mølle, Andelsmejeri, Kro, Telegraf- og Telefonstation.
Tornehave, Huse. Fiskeriet (Torsk, Hornfisk, Plejer eller Plæde, en Art
Flynder, Makrel, Rødspætter, Sild og Aal) har en Del Betydning, men er
aftaget noget i de senere Aar. Langt vigtigere er Skibsfarten; til Øen
høre omtr. 120 større og mindre Fartøjer paa omtr. 13,000 Tons; de gaa
mest i Fart paa Norge-Sverige, Tyskland, Rusland, England og Frankrig.
Turø Bund benyttes som Vinterhavn. Omtr. 1000 Al. Vest for Maarodde,
den nordvestl. Pynt ved Indløbet til Turø-Bund, er der to faste røde Fyr. Paa
Nordkysten de to Landingssteder „Præstelandingen“ og „Skipperlandingen“.
Turø S., en egen Sognekommune, hører under Sunds-Gudme Herreders
Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 55. Lægd.
Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken (tidligere kaldet Trefoldighedskirke), paa en Bakke, er opført 1639—40
af utilhuggen Kamp i indtil 2 Al. Højde, i øvrigt af Mursten, af Fru Ellen Marsvin
i Stedet for et lille Kapel, som laa paa øens Nordvestside og da var helt forfaldent
og øde. Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Vaabenhus mod S. (paa Gavlen
staar: F. E. M. 1639) og et Spir over Skibets Vestende (flere Gange fornyet, saaledes
1742 og 1870). Under Taget gaar en udtunget Gesims. Skibet har Bjælkeloft. Kirken
er bleven restaureret flere Gange, saaledes 1697 af U. F. Gyldenløve, (hvorom der
meldes i en Indskr. paa den nordl. Kirkemur), 1852, da Bjælkeloftet blev overdækket
med et fladt, gibset Loft, og 1897, da Bjælkeloftet atter fremdroges og Inventariet
istandsattes. Udskaaren Altertavle med Fløje (Korsfæstelsen og Scener af
Lidelseshist.), maaske fra omkring 1500, erhvervet 1828 fra Graabrødrekirken i Svendborg
(se S. 578). Den ældre, katolske Altertavle fra Slutn. af 15. Aarh. med to Fløje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
