Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levede af immat. Virksomhed, 406 af Jordbr., 136 af Industri, 35 af Handel, 6 af
forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejle (gml. Form: Weteleue, Vedeløf, Weydeløff, Weyleff)
med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Teglværk, Mølle og Telefonstation. Midt i
Sognet et Forsamlingshus (opf. 1892). Hovedgaarden Vejlegaard har
16 Td. Hrtk., 148 1/8 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 6 Tørvemose, 4 Gaardspl.
og Have, Resten Ager.
Vejle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 3. Udskrivningskr.’ 16.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutning og Taarn mod V. Den
er oprindelig opført i romansk Tid af raa Kamp, men af denne Bygning staar nu
kun en Del af Skibets vestre Ende. I den senere Middelalder er Vestgavlen ommuret
med Mursten. Nogen Tid senere, men dog før Reformationen, nedbrød man Skibets
Østende og forlængede Murene mod Ø., hvor de endte med en tresidet Afslutn.
Det østl. Parti indrettedes til Kor, overhvælvedes og forbandtes med Skibet ved en
Spidsbue. Skibet har fladt, gibset Loft, undtagen mod V., hvor der er Hvælvinger.
Taarnet, af Kamp og Mursten, er den yngste Del af Bygningen; 1868 er det blevet
ommuret med smaa, gule Sten. Dets underste Del tjener som Vaabenhus.
Alterbilledet (Christus paa Korset) er et tarveligt Maleri fra 1852 af Zehngraf. Kalken
er et ualmindeligt rigt og interessant Arbejde fra den yngre Renæssancetid, med
fritstaaende Figurer og Medailloner. Romansk Granitdøbefont med Bladværk paa
Kummen. Prædikestolen er ny. I Vaabenhuset var tidligere Ligsten over Fru Ellen
Marsvins Fogder Peder Christensen og Jens Juel, samt deres Hustru. I Taarnet
Mindetavler over Mathias v. Leth til Sanderumgaard, † 1783, og Hustru Catharine
Hedevig Løwenhielm, † 1792.
Vejlegaard tilhørte 1467 Vilhelm Frille, 1503 hans Søn Ludvig F. og kom saa
ved Giftermaal til Familien Oldeland; den tilhørte 1540 Chrf. Oldeland og derefter
hans Brodersønner Vilhelm, Laurids og Hans O., † 1580. Sidstnævntes Datter Sophie
Oldeland ægtede Caspar Markdanner til Rønningesøgaard, † 1618, som opførte en
ny Hovedbygning, mest af Bindingsværk, i nogen Afstand fra det Sted, hvor den
ældre havde staaet. Efter at have tilhørt Caspers Søn Hans M. kom V. til Claus
Brockenhuus, der 1625 solgte den til Fru Ellen Marsvin, efter hvem den ejedes
af Kirstine Munk og hendes Svigersøn Hannibal Sehested. Hans Enke solgte 1667
V. til Købmand Peiter Hansen i Hamburg, efter hvem den kom til Niels Hansen
Schmidt, hvis Enke Else ægtede Peder Klingenberg, der 1678 købte Vejle og Allested
Kirker. Efter hans Død solgte hun 1699 Gaarden til sine Børn Else Cathrine og
Peder Schmidt, af hvilke Datteren blev gift med Kommercer. Lorents Petersen, efter
hvem den ejedes af Svigersønnen, Generallieutn. Adolph Neuberg. Ved Arv tilfaldt
den saa hans Guddatter Adolphine Leth, g. m. Kmhr. Mikael Fabritius de Tengnagel,
† 1815, der restaurerede Gaarden og i Slutn. af 18. Aarh. solgte Godset til Fæsterne;
1805 købtes Gaarden af Ramus fra Egelykke; derefter ejedes den af H. P.
Langkilde til Julskov, i hvis Slægt den forblev indtil omtr. Midten af 19. Aarh., da den
kom i Hænderne paa Holger Pedersen († 1860), til hvis Svoger Th. Friis den solgtes
1861 for 34,000 Rd.; 1863 solgtes den for 48,000 Rd. til Lars Pedersen, hvis Søn Jak.
Larsen nu ejer den. — Den nuv. Hovedbygning, af Grundmur i to Stokv., er
opf. 1854. Omtr. 200 Al. N. Ø. for den har C. Markdanners omtr. 1854 nedrevne
Gaard ligget. Den skal efter Sigende have været trefløjet og laa paa „Slotsholmen“,
en aflang Banke (139 × 170 F.), omgiven af Grave; der findes endnu Brokker af
Mursten og Kalk. Ladegaardspladsen, V. N. V. for Slotsholmen, har ogsaa delvis været
omgiven med Grave. Af den ældste Vejlegaard findes et Voldsted omtr. 450 Al. N. Ø.
for Slotsholmen; det bestaar af en vistnok oprindelig firkantet Borgbanke med Spor
af omgivende Grave og med Vold for den ene Side.
Vestergaard i Vejle var fordum en adelig Sædegaard, der tilhørte Eggert
Henriksen Sandberg og siden hans Søn Peder Eggertsen, der ejede den 1583. Senere
var den en Bondegaard, som Kongen 1666 forundte Folmer Rosenkrantz; men den
var imidlertid saa lidet skikket til Beboelse, at han flyttede til en nærliggende
Bondegaard i Vantinge. Den er nu delt i to almindelige Bøndergaarde.
Vejle har maaske tidligere været Anneks til S.-Broby. Ved Klemmebr. af 1555 blev det
befalet at nedbryde Vejle Kirke, men paa Menighedens Forbøn blev Ordren tagen tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
