Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilhugne Sten, hvorpaa Bymændenes Navnetræk; ved hver af Stenene staar et
tilklippet Lindetræ. Stævnet hidrører formentlig fra 1840’erne og bruges ikke mere.
I en Mergelbanke paa Eskildstrup Mark er der fremdraget Gravfund fra
Folkevandringstiden, med Spande af Bronce og Træ, en Broncekedel, et Broncefad,
Spillebrikker af Glas, et Par Guldfingerringe m. m.
I Ravnholt Dyrehave findes fredede Vildsvin (omtr. 100), se S. 752.
Ved Klemmebrevet af 1555 blev det bestemt, at Søllinge Kirke skulde nedbrydes
og Sognefolket søge til Hellerup; Planen blev dog ikke udført; allerede i Slutn. af
16. Aarh. var Hellerup Anneks til Søllinge.
Hellerup Sogn, Anneks til Søllinge, omgives af dette og Herrested
Sogn samt Odense Amt (Aasum Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
omtr. 2 Mil V. S. V. for Nyborg og 2¼ S. Ø. for Odense. De højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere lermuldede. En Del Skov (Espesk., Hellerup
Plantage, Bøgesk., Kohave). Gennem Sognet løber fra S. til N. Hellerup
Aa (en Biaa til Vindinge Aa), der danner Nordøstgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 1661 Td. Ld., hvoraf 655 besaaede (deraf med Hvede
57, Rug 82, Byg 127, Havre 134, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 130, Grøntf. 55,
Frøavl 4, Kartofler 9, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 252, Høslæt, Brak, Eng m. m. 333,
Have 26, Skov 312, ubevokset 14, Hegn 11, Veje og Byggegr. 54, Vandareal m. m.
4 Td. Kreaturhold 1893: 123 Heste, 538 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 215
Faar og 207 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 148 Td.;
24 Selvejergaarde med 136, 43 Huse med 12 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 420 (1801: 227, 1840: 237, 1860: 308, 1880: 412), boede i 72
Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 271 af Jordbrug, 65 af
Industri, 26 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, 8 vare under Fattigv.
I Sognet Hellerup Kirke, ved Hovedgaarden Hellerup, og Byen Havndrup
med Skole, to Forsamlingshuse og Børneasyl (opr. 1885 af Sognepræst H.
F. Haar, † 1895, Plads for omtr. 50 Børn). Nørremark, Gde og Huse.
Hovedgaarden Hellerup, under Stamhuset Ravnholt (se S. 750), har
54 7/8 Td. Hrtk. (noget i Herrested S.), omtr. 530 Td. Ld., hvoraf 22 Eng,
Resten Ager; til Gaarden høre Hellerup, Søllinge og Rolfsted Kirker samt
25 3/8 Td. Hrtk. Fæstegods (i Hellerup, Søllinge og Rolfsted Sogne).
Skovridergaarden Skovlyst.
Hellerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’
67. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Ravnholt.
Kirken, der ligger 183 F. o. Havet, har vistnok været indviet til St. Nicolaus
(endnu 1623 smykkedes hans Billede hver Lørdag Aften med Urter og Grønt af Egnens
giftefærdige Piger). Den bestaar af Skib og Kor med Apsis, svært, bredt Taarn
mod V. og Vaabenhus ved Taarnets Vestmur. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid
af Mursten paa en Kampestenssokkel; paa Nordsiden ses de tilmurede Døre, med Spor
af Portaler, og flere smaa, rundbuede, nu tilmurede Vinduer; i Apsis ligeledes 3 smaa,
rundbuede Vinduer, hvoraf det midterste er tilmuret. I den senere Middelalder er Kirken
vistnok undergaaet flere Forandringer, bl. a. er Skibet blevet overhvælvet og Taarnet
tilføjet. Vaabenhuset, med Bjælkeloft, er vistnok opført 1678, da Kirken (dengang
kaldet „Vor Frelsers Kirke“) restaureredes. Over Indgangsdøren staar Topstykket
af en Renæssanceportal med J. Chrf. Kørbitz’ og Hustru Christine Lützows Vaabener
og en latinsk Indskrift. I 19. Aarh. er Kirken bleven restaureret, ved hvilken
Lejlighed et af Salomon Lindegaard 1748 paa Nordsiden opf. Ligkapel blev
nedrevet. Koret, der har rund Bue ind til Skibet, er dækket med en Tøndehvælving,
Apsis har Halvkuppel. Mellem Taarnrummet, der har Stjernehvælving, og Skibet er
der Spidsbue. Gammel Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren), sign. H.
P. Iversen 1862, og to mindre Billeder foroven: Christus efter v. Dyck og Nedtagelsen
af Korset efter Rubens. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med
Rundbuefrise. Udmærkede, middelalderlige Alterstager. I Væggen en Mindesten over Salomon
Lindegaard. I Korgulvet en Ligsten med ulæselig Indskr. Over Indgangsdøren i
Taarnet et Krucifiks og ved Siderne Maria og Johannes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
