- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
781

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom Sønnen Otte Kaas, † 1716, og dennes Søn Oberstlieutn. Hans Ditlev K.,
† 1748, af hvis Arvinger den tillige med Holmegaard (se S. 784) 1754 solgtes for
41,000 Rd. til Grev Fr. Ahlefeldt til Grevsk. Langeland, som indlemmede den i
Stamhuset Ahlefeldt (se S. 780). — Den ældre Hovedbygning var opf. af
Bindingsværk 1730 af H. D. Kaas. Nu er der kun Forpagterbolig.

Paa lille Skovtofte Mark ved Lykkesholm ligger en Banke, uden Tvivl et
gammelt Voldsted, der af Naturen har været dækket ved Mosedrag; paa Banken er
der oppløjet røde Munkesten.

I Rørlykkemose ved Tryggelev fandtes 1886 et Par velbevarede Broncelurer, af
en, som det synes, ældre Form end de andre hidtil fundne Lurer.

Litt.: J. F. Fenger, Trvggelev-Bogen, i Kirkeh. Saml. II S. 452 flg.

Fodslette Sogn, Anneks til Tryggelev, omgives af dette, Humble og
Lindelse Sogne samt Langelands Bælt. Kirken, mod V., ligger 1¾ Mil
S. S. Ø. for Rudkjøbing. De bakkede Jorder ere overvejende stærkt
lermuldede. En Del Skov (Æskebjærg Have, Fodslettelunde, Sønderskovs Have).

Fladeindholdet 1896: 1862 Td. Ld., hvoraf 887 besaaede (deraf med Hvede
122, Rug 38, Byg 356, Havre 146, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 107, Grøntf.
43, Kartofler 13, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 254, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429,
Have 18, Skov 175, Moser 18, Hegn 29, Stenmarker m. m. 6, Veje og Byggegr. 38,
Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1893: 114 Heste, 580 Stkr. Hornkv. (deraf
416 Køer), 210 Faar og 284 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 176 Td.; 13 Selvejergaarde med 131, 3 Arvefæstegd. med 13, 5 Fæstegd.
med 19, 32 Huse med 11 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse, 2/3 i Fæste og Leje.
Befolkningen,
1/2 1890: 409 (1801: 294, 1840: 434, 1860: 466, 1880: 420), boede i
73 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 291 af Jordbr.,
59 af Industri, 6 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var
under Fattigv.

I Sognet Byerne: Fodslette (1577: Fobitslet) med Kirke, Skole og
Købmandsforretn.; Oure (udtales Ure; i Vald. Jrdb. Nørræ og Syndræ Woræ).
Hovedgaarden
Hjortholm har 64 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 1 3/8 Td.
Skovsk. samt indtaget til Skov 2½ Td. (13 Td. i Humble S.), 625 Td. Ld.,
hvoraf 50 Eng, 166 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 16¾ Td. Hrtk.
Fæstegods. Gaarden Rødbjærghave har 22 7/8 Td. Hrtk., 265 Td. Ld.,
hvoraf 46 Eng, 46 Skov, Resten Ager.

Fodslette S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’
90. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Langeland.

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod Vest og Vaabenhus.
Kirken er opført i 2. Halvdel af 12. Aarh. og var vistnok oprindl. meget lille;
den bestod af Skib og Kor, af Kamp og Munkesten blandede mellem hinanden. Ved
Midten af 13. Aarh. forlængedes Skibet betydeligt mod V. med store, røde Munkesten.
Fra denne Tid findes en (tilmuret) spidsbuet Norddør, samt paa Sydsiden et lille Parti
fortrinligt bevaret Murværk med Hovedgesims, et lille, ejendommelig profileret, spidsbuet
Vindue og det øverste af Dørens Indfatning. Ved Middelalderens Slutn. opførtes
Vaabenhuset og et nu nedbrudt Sakristi (paa Korets Nordside). Samtidig blev
Koret overhvælvet; 1649 byggede Erik Kaas Taarnet, hvis Underrum er aabent
ind til Skibet; 1830 blev Kirken udbedret. 1870 blev den overhvælvet; de
fladbuede Gjordbuer slutte sig til plumpe Halvsøjler med misforstaaede Efterligninger
af den terningeformede Kapitæl. Altertavlen, fra Slutn. af 15. eller Beg. af 16.
Aarh., har bestaaet af et Midtparti og Fløje med udskaarne og malede Fremstillinger;
nu optages Midtfeltet af en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus. Kalken bærer
Ahlefeldternes Vaaben og Bogstaverne F. G. V. L. R. Romansk Granitdøbefont med
Menneskehoveder paa Foden. Paa Døbefadet Kaasernes og Gaasernes Vaabener og
E K. K G. 1650. I Koret smukt Epitafium over Niels Gaas til Hjortholm, † 1623,
hans Hustru Hilleborg Pors, † 1637, og Søn Chr. G. til Tøystrup, † 1637 (se Personalh.
Tidsskr. 2. R. IV Bd. S. 145). Familierne Gaas og Kaas have tidligere haft Begravelse
under Korgulvet; 1869 bleve Kisterne herfra nedgravede paa Kirkegaarden; de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free