- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
1021

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skjødstrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s
Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 299. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Vosnæsgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og
Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Karnis.
Sydportalen, med svære Karmsten med Halvsøjler og Gesimssten med Relieffer samt
Tympanon med Dyrefigur, og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere
Middelalder forlængedes Skibet mod V., Hvælvinger indbyggedes, og Taarn, med hvælv.
Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet paa
Reformationstiden) opførtes, alt af store Mursten. Udsk. Altertavle fra 1600, istandsat 1699 af
Fru Margr. Krabbe, der samtidig har skænket Prædikestolen. Romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer. Epitafier over Søren Rasmussen Rytter paa Indrupgd., † 1634,
med Hustru (med Portr.), og over Sønnen, Præst Rasmus Sørensen R., † 1670,
med 2 Hustruer, opsatte af sidstn. I Koret Ligsten over Christen Juel til Donslund,
† 1608, og Fru Karen Strangesdatter. Ved Døbefonten Ligsten over Jesper Thygesen
til Kirkholts Datter, Kirsten, † 1655. I Vaabenhuset et Par romanske Ligsten med
Korsstav, paa den ene tillige et Dyr (se Løffler, Gravst., Pl. I og X). Paa
Hvælvingsribberne ere fremdragne Kalkdekorationer fra omtr. 1500 (se M. Petersen,
Kalkm., S. 24). Series pastorum. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.

Vosnæsgaard ejedes af Oluf Jepsen 1486, Ebbe Strangesen 1497, hans Broder
Claus S., dennes Datter Maren Clausdatter, g. 1. m. Godske Holck 1543, 2. m.
Morten Svendsen (Orning); Claus Strangesen havde en Søn Otto Clausen, hvis Datter
Karen Strangesdatter (bekendt af Processen mod Chrf. Rosenkrantz) ægtede Christen
Juel til Donslund; dernæst nævnes som Ejere Søstrene Fru Anne Friis, Gert
Rosenkrantz’s, og Jfr. Lisbet Friis 1624, deres Søstersøn Stiftamtmand Ebbe
Gyldenstierne, der solgte den til Erik Rosenkrantz († 1681); i hans Tid havde den 63 Td.
H., og 1668 fik den Birkeret. Hans Arvinger skødede 1682 Gaarden til hans Enke
Fru Margr. Krabbe, efter hvem den 1717 kom til hans Søn Gehejmer. Iver R., som
1719 skødede Gaarden (70, 85 og 514 Td. H.) til Konferensr. og Amtmd. Joch.
Gersdorff († 1745); dernæst hans Søn, Konferensr., Amtmd. Chr. G. († 1757), dennes
Søn Gehejmekonferensr., Stiftamtmd. Poul Rosenørn G. († 1810), som 1808 solgte
V. til Kammerr. Jørgen Mørch Secher, der afhændede den 1811 til Ditm. Fr. Ladiges;
han solgte den 1835 til Admiral Joh. W. Corn. Krieger († 1857), efter hvem den
1860 blev kobt for 320,000 Rd. af Jægerm. J. V. Saxtorph; han solgte den 1870
for 400,000 Rd. til Kmhr. A. V. O. Greve Knuth, hvis Søn, Hofjægerm. G. H. F. Greve K.
overtog den 1889. — Hovedbygningen, der 1725 opførtes fra ny af
Bindingsværk, er ombygget til Grundmur af Admiral Krieger, saa at nu kun noget af
Grunden er bevaret. Den bestaar af en Hovedfløj (hvid), i to Stokv. (det øverste
paabygget 1897) med Kælder, og to Sidefløje i 1 Stokv. (se Vignetten S. 1007).

Hr. Peder Skram mageskiftede 1446 Damsgaard i „Skipstrup“ Sogn, Lisbjærg
Hrd., til Øm Kloster. I Middelalderen ejede dette Kloster det meste af Sognet. —
To forsvundne Byer, Fosnæs og Indrup, bleve 1656 inddragne under Vosnæsgd. —
Ved Segalt har ligget en Gaard Kirkeholt, som i 17. Aarh. oprettedes til Adelsgaard
af Holger Rosenkrantz og senere ejedes af Jesper Thygesen, hvorefter den snart er
bleven nedlagt og vistnok lagt under Segalt. Borgpladsen med Spor af Volde og
Grave saas endnu i 19. Aarh., ligesom der er oppløjet store Munkesten og andre
Levninger af en gml. Bygning. Sænkningen S. V. for Banken har været Sø; nu er
der Eng, der endnu kaldes „Kirkeholts Dam“ (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 460 flg.),

I en lille Mose ved Præstegaarden, Hedeliskjær, er der fundet Vaaben (Sværd,
Spyd, Pilespidser, Skjolde m. m., fra Folkevandringstiden; flere af dem bære Mærker
af Hug eller ere forsætlig beskadigede. Fundet tyder paa, at der her har staaet en
Kamp.

Skjødstrup var indtil 1537 Anneks til Hornslet; det blev da et eget Pastorat, hvortil
Elsted, V.-Lisbjærg Hrd., var Anneks fra omtr. 1574 til 1874.

Hjortshøj Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Egaa,
Skjødstrup, Hornslet og Todbjærg Sogne samt Aarhus Amt (V.-Lisbjærg
Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil N. N. Ø. for Aarhus og 3 1/2
Mil S. Ø. for Randers. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende
lerede og lermuldede. Gennem Sognet gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/1067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free