Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bare Jim vilde komme!
Dorthe sad i rød golfjakke paa dørhellen
og stirret opover skogstien hele dagen: „Kan
du fatte, at han ikke kommer ?“
Vi ventet og vi ventet — nei ingen Jim.
Klokken blev to-tre-fire. „Skal vi række
frem til middag i Svartlia, maa vi gaa klokken
fem," sa Dorthe.
Gik det virkelig an, at vi kom saadan
uten-videre da!
Jeg maatte gi mig tilslut. De overhængte
og overtalte mig begge to, desforuten saa det
virkelig ut til overhængende uveir til natten
ogsaa.
Men saa var det Mattis og Marria. Bare
de ikke la sig i sengene vore.
„Mattis," sa jeg morskt, „vi er buden til
englænderne i Svartlia og biir borte inat, men
hvis du og Marria gaar ind i stuen, mens vi
er borte, melder vi dig til lensmanden, og du
kommer i stor straf."
„Nei da — jeg passer paa stua je,
skjøn-ner dik," sa Mattis.
Vi satte to grankvister i klinken, og saa
gik vi med hver vor haandvæske med nattøi.
Jeg grudde. Fordet var jo jeg, som maatte
snakke, det visste jeg nok. De to andre
puffet altid mig frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
