Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - I. Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landet, i Tromsø og Finmarkens amter, er ganske det omvendte
tilfælde, og endnu i Nordlands amt udgjør fundene fra den almindelige
stenalder kun en fjerdedel af det hele antal. Som den grænse, hvor
de to stenalderskulturer mødes lige sterke, kan man omtrent sætte
Trondhjemsfjorden eller nøiagtigere strøget nærmest nordenfor denne
fjord. Medens i Namdalens og i den nordligere del af Fosens fogderi
fund af arktiske oldsager er de overveiende i antal, staar de søndenfor
Trondhjemsfjorden afgjort tilbage for fund fra den almindelige
stenalder. Nogen skarp grænselinje kan der selvfølgelig ikke her være
tale om at drage.
De forskjellige former af grave fra stenalderen, dysser, ganggrave
og hellekister, som er saa hyppige i det sydlige Skandinavien, og som
der har givet saa rige bidrag til oplysning om kulturforholdene i
denne periode, forekommer som bekjendt omtrent ikke i Norge; kun
i det sydøstligste har man kunnet paavise et par sikre
stenaldersgrave. Gravlægningerne maa her i Norge i denne periode have havt
simplere former, saaledes at de ikke har kunnet holde sig bevarede
til vor tid.[1] Det er derfor kun løst fundne oldsager, som kan yde
bidrag til kundskab om den norske stenalder.
Det er dog ikke alene spredte fund af enkelte gjenstande, som
vidner om disse egnes befolkning under stenalderen. Af større
betydning er saadanne fund, som indeholder vidnesbyrd om en varigere
bosidden paa samme sted og vel ogsaa om en sterkere og mere samlet
befolkning. Dertil regner jeg navnlig verkstedsfundene og den
enkelte affaldsdynge, som kjendes.
I det sydligere Norge kjendes flere flintverksteder eller pladse,
der er bedækkede med rester efter tilhugningen af vaaben og
redskaber af flint og derimellem ogsaa enkelte tilhugne stykker, navnlig
pilespidser og skrabere, som enten er bortkastede som mislykkede eller
tilfældig tabte. Navnlig er de rige verkstedsfund paa Jæderen, i Kleps,
Haalands og Haa prestegjelde, bekjendte. Men ogsaa nordenfjelds
kjendes der nu flere verkstedsfund fra stenalderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
