Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
We-
0911260
Lyksalig den, der engang skal Dig eie,
En himmelsk Perle han sor Livet sinderl
Lyksalig den, der engang skal Dig eie,
Paa Jorden alt han Paradiset vinder! —
Nogle smukke Aceorder paa Guitarren endte den lille
Serenade. Han hilste igjen op til Vinduet med Haan-
den; en Bonquet blev kastet ned til ham, som han
greb med Behændighed, Vinduet blev slaaet i, og et
Øieblik efter var han forsvunden. — Jeg yttrede det
Ønske for vor gode Vertinde at blive bekjendt med
nogle flere as disse Smaasange. »Jh gjernel« svarede
hun strax-. »Jntet er lettere! min lille Maria gjem-
mer alle Papirertre derinde, og jeg er vis paa, at hun
gjerne lader mig saae dem.«
Et Par Minuter efter bragte hun mig »Papi-
rerne,« som hun kaldte dem, ønskede os venligt Godnat!
og forlod os. Jeg satte mig strax til at læse, og jo
mere jeg læste, desto mere vaagnede min Interesse.
De vare alle meer eller mindre i samme Maneer, som
de Prover, jeg har meddeelt, og et dybt, inderligt
Gemyt, en sand og levende Følelse udtalte sig i dem
alle gjennem simple og naturlige Toner. Min Reise-
Æs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
