Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han fortalte siue Historier, hun sine, og Begge syntes
vel fornøiede med hinanden. Jeg leverede hende de
smukke Smaadigte tilbage og takkede for den Glæde,
de havde skaffet mig. »Ja, det er saamen dhre Pa-
pirer, kan De troe,« sagde hun med en hemmeligheds-
fuld Mure, idet hun forvarede dem omhyggeligt.
»Stakkels Maria-Grazia! Hvis hun ikke havde havt
dem, var hun nu i det mindste nogle Aar nærmere
ved sit Bryllup.«
— »Hvorledes det?« spurgte jeg forundret.
— »Ja jeg skulde egentlig allermindst tale derom,
thi jeg holder selv altfor meget af det kjære Barn
og kan ikke taale, at der udsættes det mindste paa
hende; men saaledes som hun der bar sig ad, nei det
skulde man rigtignok ikke troet om min egen lille Miirial
De har jo nok seet, atSidehuset er brændt her? Det
var forrige Aar omtrent ved Juletid, at der kom Ild
i vor Bagerov11; Veiret var haardt, og i et Øieblik
var hele Længen svedet as. Naa, det horer til de
Slag, som man maa bære med Taalmodighed; jeg
siger altid: Vorherre sender Kulden efter Klæderne og
Byrden, eftersom man kan bære den. Menblerne
brændte da, men Linned og Solvtoi, den Smule, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
