Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisekammeraten (Novelle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eg-
09124620
M. Angelo sagde, at de fortjente at være Paradifcts
Porte. For mig vare de det virkelig: thi al den pa-
radisiske Lyst, hvormed et udødeligt Kunstværk kan
opfylde et Menneskebryst, aabnede de for mig. Vendte
jeg mit Blik fra Niobegrnppen og den medieeiste Venns
tit Rafaels Fornarina og hans hellige Familie, eller
til M. Angelos og Arnulfs Marmorvcerker, forekom
jeg mig som en Frigjort, der feiler hen imellem de
Saliges smilende Øer, hvor ethvert nyt Indtryk er
saa mægtigt, at det ikke synes at kunne fortrænges af
noget andet. Om Aftenen modtes jeg regelmæssigt
med min Franskmand i Theatrene til Norma og Semi-
ramis, eller vi spadserede sammen efter Bordet i den
deilige Allee langs Arnoen udenfor Pokta cli Peato, hvor
den fornemme florentinske Verden søger hen baade
Middag og Aften. Imidlertid lod det til, at Billedet
af Maria-Graz.ia allerede i de første Dage var traadt
betydeligt i Baggrunden; det var den lille Blomster-
pige med den bredskyggede Straahat og det fiint-
formede Ansigt, som enhver Fremmed, der i de sidste
Aar er kommen igjennem Florents, vil erindre fra
Lung-Arno og Ponte-verehio, det var hende, der havde
gjort dette Mirakel. »De holder meget af Blomster,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
