Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
22
Joán var staaet op; uden Tanker, saa angst
som om Natten, naar han vaagnede i Mørke,
listede han ind og saa paa den døde Moder
gennem Sprækken.
Saa kom Faderen ind og skød Marinka
bort og Gartneren, som var løben ind, og
Ignaz.
Han løftede Moderen op i sine Arme, højt
op i sine Arme og bar hende ind.
Der var blevet stille i Huset. Inde i Sove
kamret slog Ane hvide Lagener op paa alle
Vægge. En Gang imellem stod hun ned af
Stigen og saa paa den Døde. Øjenlaagene var
gleden op over de brustne Øjne.
Ane gik op i sit Kammer og aabnede sin
Kommode. Hun tog to gamle Skillingen De
var fra Frederik den Syvendes Tid. Der var
et Hui i dem begge to.
Da Ane fik dem i Haanden, begyndte hun
at snøfte.
Saa gik hun ned igen, ind til den Døde og
laasede Døren. Og mens hun græd, saa Taa
rerne faldt ned paa de hvide Hænder, lagde
hun Skillingerne paa den Dødes nedtrukne Øjen
laag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
