Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
84
Farvel saa, Peter, sagde han med saadan
en tydelig, tillært Stemme.
Den hvide Officer havde set paa Joán. (Hvem
er det, han minder om? fløj det gennem hans
Hoved, og i samme Nu havde han tænkt paa
den unge Majestæt: Ja, det var ham.)
Saa rejs Du nu, Farvel, sagde Joán og
tog den Pukledes Haand, som han altid havde
været bange for:
Farvel.
Peter vilde tale, men Joán havde vendt sig
og de gik videre mens den Puklede, midt
paa Torvet, pludselig gav sig til at svinge sin
Byldt, enten i en Slags Fortvivlelse eller maa
ske i en endeløs Glæde.
Soldaterne ved Vagten havde rettet sig og
hilste den hvide Officer, der var standset ved
Smogen, mens han førte sine Øjne henover
Kæden af alle Ruders maabende Hoveder.
Farvel, Grev Joán, sagde han:
Nu rejser jeg.
Hvorhen skal De rejse?
Bort.
Og lidt efter sagde den hvide Lieutenant:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
