Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86
Kor en eneste hvislende Piben ud mod Baaden,
ud imod dem som om Kugler peb i Vandet.
Joán sad midt i Baaden. Hans Ansigt var
løftet, mens de knyttede Hænder laa paa hans
Knæ.
Leve den gale Amme, leve den gale
Amme.
Og de peb igen, mens Josef og Dmeter
løftede deres Aarer, som kunde de naa at slaa.
Ro, sagde Joán.
Vel, Grev Joán, sagde Josef og de roede.
Saadan havde Josef aldrig set den unge Herre
se ud i sit Ansigt.
Joán rørte sig ikke. Han holdt bestandig sit
Ansigt opad og hans Øjne var aabnede saa stort,
som vilde han stirre ind i selve Himlens Hjerte.
Ro til Byen, sagde han og flyttede ikke
sine Øjne.
- Vel, Grev Joán, sagde Josef.
Raabene døde hen over Vandet,
Hvor ska’ vi hen? klynkede Ane, hvis
Ansigt var opsvulmet af Skrækken og af Kulde,
som havde hun Tandpine:
Hvor ska’ vi hen?
Du skal gaa hjem, sagde Joán.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
