Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
92
som det blev dobbelt saa stort. Da hans Mo’er
levede, laa der smaa, visne Kranse i alle Skuffer,
smaa visne Kranse mellem hendes Klæder . .
Hun græd saa tit, naar hun sad under Mølle
vingerne og saa efter Tømmerflaaderne Flaa
derne, naar de drev med Floden . . .
Døren gik saa sagte.
Det var Ane
Hun listede, paa Sokker, ind ad den halv
aabne Dør, frem over Gulvet.
Men Joán og han vidste ikke seiv, hvor
for han gjorde det — havde lukket sine Øjne.
Han hørte hende gaa tilbage over Gulvet,
og han aabnede sine Øjenlaag.
Ane havde sat sig ned, ned paa Gulvet
med Ryggen til Chatollet. Med de sammenfaldne
Skuldre, übevægelig, lige i Maaneskæret — lig
nede hun et søndret Ler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
