Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
151
op mod Jens Lunds Hoved, betragtede hans
Ansigt, som de bestandig voldsomt optagne Tan
ker efterlod i en übevæget Stivnen, og han
sagde:
Hans Ansigt, Henry, vender indefter.
Ja, svarede Australeren.
Og da Jens Lund gik forbi dem hen gen
nem Vognen han gik med begge sine Hæn
der knyttede - sagde Joán:
Han har Hænder ligesom en Rorgænger.
Det er rigtigt, sagde Henry, og paany
slaaet ved Klangen i Grev Ujházys Stemme,
sagde den unge Australer, ligesom før:
Hvor De dog beundrer ham.
Og med en pludselig Overgang føjede han til:
Jeg er glad, at der ikke er nogen Pia
nist, jeg beundrer saadan.
Hvorfor?
Jo, sagde Australeren og lo og holdt op
med at lé: For saa vilde jeg vel holde op med
at spille.
Joán saa paa Henry Collyett med et Glimt,
før han slog sine Øjne ned og hørte Mme de
Stein sige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
