Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
168
havde aldrig Tid til at spise. Paa Rejser be
sørgede han Udklip og sin Korrespondance:
Kan man faa en Schnitzel i dette for
bandede Tog? raabte han og han røg videre.
Hr. og Fru Bizot skændtes højt bag en
halvlukket Dør, mens de ordnede Bagagen, som
syntes hovedsagelig at bestaa af en Uendelighed
af stribede Uldtørklæder, der lignede Mave
bælter.
Men hvad er det, jeg si’er, raabte Hr.
Bizot: Var det mig, der væltede mig ind paa
hende? Man agter sig seiv eller man gør det
ikke. De Mennesker behandler En som var
man en Krokodille i Jardin des Plantes.
Kære Bizot . . . rejser vi maaske for vor
Fornøjelse? . . . Hendes Onkel er Præsident
for „Musikens Selskab“.
Sludder. Hvor véd du det?
Adolphe, du véd, at jeg husker mig om . . .
jeg hørte hendes Navn og vi førte jo Korre
spondance med de Personer ifjor.
Australeren gav sig til at le, mens Joán gik
videre. Prinsessen sad med aaben Dør, iet
Væld af mørklilla Silkepuder. Hele Kupeen
var fuld af Duften af Verveine, hvori hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
