Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
187
Stjerne er en Verden. Der var Plads til mange
Døde fra en lille Jord ....
Og naar De en Gang er død, sagde Joán
og talte med et halvt syngende Tonefald, vil
De lade et Skib opsøge Ækvator og lade Deres
Aske som Støv spredes over Oceanet.
Nej, sagde Lund
Ikke?
Nej han blev rød mod sin Vilje over
den forunderlige Modsigelse, han inderst og übe
vidst fornam: Nej, ligge vil jeg ved min Mo’er
og hun ligger paa Langeland.
Der var gledet et Smil hen over Joáns An
sigt:
I Danmark, sagde han.
Og maaske for at komme bort fra sine egne
Tanker sagde han lidt efter:
Fruerne i Budapest er skønne, Hr. Jens
Lund.
Kvinderne, sagde han og han sparkede
i Gulvet, akkurat som Australeren: jeg kender
dem ikke. Naar jeg lærer dem at kende, vil
jeg sandsynligvis elske dem.
Saa vil jeg elske mange for ikke at
blive kvaset af én.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
