Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
257
Joán blev ved at spille nogle Øjeblikke, me
dens Holstein sagde og Stemmen slog lidt over:
Hvor Du ligner Dig seiv.
Men Joán, han smed Violinen og slog Ar
mene om Holstein:
Og hvor Du er bleven tyk, sagde han
og kyssede Erik Holstein paa begge Kinder:
Hvor det er dejligt, dejligt at sé dig
igen.
Ja ikke, sagde Holstein.
Og pludselig stod de et Øjeblik tause og
genérte, som om de havde altfor meget at sige
hinanden eller ingenting at sige.
Men saa sæt Dig dog, sagde Joán, skønt
jeg har travlt.
Tænk, at det er tretten Aar, siden vi har
sét hinanden, sagde han og trak sin Kjole paa.
Og de begyndte at tale hastigt, som vilde
de skjule en fælles Forvirring. Med „ Husker
Du“ og „Husker Du“ spurgte og svarede de
til de tav paany og Joán sagde:
Men nu er Du da bleven gift.
Ja, sagde Holstein og saá paa sine egne
Knæ.
Og hvem blev hun? sagde Joán og 10.
Herman Bang. n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
