Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
284
Laarentzen hva’ og Kvindfolkene hører
s’gu gerne til gennem en Sprække.
Gerdas Øjne søgte op til Faderen. Men Jo
hansen besørgede, uden at sé Datteren, oppe
ved Bordenden sit Værtskab hjemmevant og sin
digt som et Kontorarbejde ved sin Pult.
Forstanderen var begyndt at tale med de to
sortkravede Mænd om en Udvisning, men Ur
mageren løftede sit Glas for de blev i hans
Nabolag ved at tale om Musik, som han ikke
forstod og sagde:
Naa, velkommen, Koncertgiver
Ja, Larsen, afbrød Johansen og løftede
Hovedet.
Nej, blev Urmageren ved, Du behøver
ikke at være bange, Johansen . . . jeg ska’ ikke
holde Tale. For det har Gerda forbudt.
Fru Jespersen gav sig til at le, men Gerdas
Strube gik op og ned, mens hun blev blodrød
i sit Ansigt.
Ja, det har hun, sagde Urmageren
Men jeg vil bare si’e og Larsen blev
ved Velkommen, Koncertgiver. De er kom
men til et tarveligt Land . . . men til et rart
lille Land, hvor Hjertet er godt og med Pærene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
