Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
401
Og han talte om den glade Fremgang, der
virkelig var kommen i vor Snedkerskole.
- Ja, sagde han: vi gaar kun frem Skridt
for Skridt, men vort Fyrretræ med de gamle
Mønstre vinder frem. Vi har allerede den
Glæde at kunne tænke paa, at vort kønne Hus
geraad staar i mange Hjem, Hjem og Gaarde
Landet over — —og det minder altsammen,
det er Kærnen ved det, det minder og holder
fast ved selve Gerningen . . .
Joán var naaet frem forbi Fru Lorentzen, da
Pastor Jespersen stansede ham:
Naa, De er kommen fri, sagde Præsten:
jeg var ellers sendt af min Kone for at fri Dem
fra „Gaven“.
Joán smilede, maaske lidt aandsfraværende,
men pludselig sagde han og gik hen mod en
Vinduesfordybning:
Hvor Deres Frue er elskværdig
og hvor det er godt, Frøken Gerda har haft
hende.
Kapellanen saá et Øjeblik paa ham.
Naa ja, sagde han: de to hjælper hin
anden. Man trænger nok til at hjælpes ad,
Grev Ujházy. Her idetmindste er der nok at
Herman Bang. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
