Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
459
naar Smaapigerne hos Lorentzen er ved at bli’e
for svære.
Joán havde ført sin Haand to Gange eller
tre Gange hen over sine Øjenlaag, som om hans
Øjne sved.
Saa stod han op.
Tonerne blev ved at lyde, men Joán skæl
nede dem ikke.
Tæt ved Frøken Gerda havde han lænet sit
Hoved mod Væggen og stirrede mod Stuens
Ansigter. Saa lukkede han sine Øjne. Det
var, som skulde hans Hjerte stanses, fuldt af
en Bedrøvelse, paa hvilken han ikke kendte
Navn.
De blev ved at spille.
Gerda havde vendt Ansigtet opad. Øjnene
havde hun lukket.
Joán lod under sine halvlukkede Laag Blik
ket hvile paa hendes Ansigt.
Frøken Gerda, hviskede han.
Hun rørte sig ikke og i de stille Træk var
der ingen Bevægelse.
Frøken Gerda, sagde han igen.
To Taarer piblede frem under hendes Øjen
haar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
