Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
476
man og Kvinder, som kom over Atlanter
havet . . .
Han talte hastigere, blandende Sprogene,
uden at finde Ordene, blivende ved og saá
kun hendes Ansigt, der blev som fjernere og
fjernt for hans Øjne. Og dog blev han ved.
Og inde i ham, inde et Sted i ham, spurgte han
pludselig sig seiv: hvorfor taler du om alt det,
du afskyer? og han vidste hvorfor; og vidste,
vidste paa én Gang sikkert, at det var for
gæves; forgæves, helt forgæves. Og dog blev
han ved: foran hende (og hun lignede et sam
mensunket Barn) blev han ved at tale og fange.
Til han stansede et Nu og hørte Erik sige
som En, der vilde afbryde:
Det er nu langt borte, alt det.
Joán havde pludselig flyttet sine Øjne rundt
paa dem, der hørte til, mens han snublede
over sine egne sidste Ord ... og Erik gav sig
til at le enten for godmodigt at dække ham
eller for at stanse ham.
Joán saá Forstanderens Ansigt, der hvilede
med et Smil tæt over den nedarvede national
liberale Festflip; og Tobakshandleren, der skæ
vede med en optrukken Mund, saa hans Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
