Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
499
Et Nu (med et Blik som en Hinds, der
bløder, skudt i sin Lænd) havde Gerda løftet
Øjnene op paa ham.
Og Joán var gaaet og Døren lukket. Og Joán,
han vidste, at de to Ord „Ogsaa De?“ vilde
han angre at have sagt og være lykkelig ved
at have sagt hele sit Liv.
Erik og han kom ud paa Vejen, der var mørk,
og pludselig hørte de Hurlumhej fra Vinduerne.
Det var Gæsterne, der var strømmet til Ruderne.
Fru Raabel havde grebet de halvvisne Blomster
fra Spisebordet og, lænet over Hr. Ussing, ka
stede hun dem ned over Joán, mens Raabel, oppe
paa en Stol, raabte et Hurra ud over Gaden og
ovre i „Danmark“ alle Folk løb til Ruderne.
Skynd dig, sagde Erik og som om han
gylpede noget Væmmeligt op i sin Mund, sagde
han:
Huh, hvor er dette Land et forbandet
Theater. Og det er Gemenheden, som sidder
i Sufflørkassen.
Bag dem blev de ved at raabe, mens Erik
og Joán gik ind gennem Hotel „Danmark“s
aabne Gab. I Gæstestuerne var der fuldt endnu.
Ovre i Bagsalen var der nogle, der dansede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
