Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisa saa er Livet — er en Kjæde
Af Glæde og af Møie, Smiil og Graad.
Men Pareen spinde dig af varig Glæde
En jævn, en stærk, en silde afklipt Traad;
Og mig bestemme hun den stolte Lykke,
At engang dig som min jeg til min Barm maa trykke.
Til de strenge Sædelærere.
Forstummer I! som daarlig lære:
At Glæden skal fordømme mig,
At Godheds Gud vil dyrket være
Med Taarer, Suk og Klageskrig.
Naturen er hans milde Tale
Til Mennesket — Hvad klager der?
Er ikke Fjeld og dybe Dale
Bestrøete med Velgjerninger?
Fornødenheder der fremspire,
Og Livets Glæder grønnes der,
Ei Axet blot, men Ranker zire
Den Jord, som vores Bolig er.
Men Druen skulde staae uplukket,
Den zittre under Hevnens Arm,
Som med dens Saft den Kummer slukked’,
Som lønlig ulmed i hans Barm;
Den skulde sødt og lifligt smage,
Og kunde lindre Jordens Nød,
Men hvo, som voved’ den at tage,
Nedstyrtes i en evig Død;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
