Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Dri tænker maaskee anderledes om Gud, at han ikke bryder
sig om Dit Livs Ubetydeligheder, at slig Tro er Barnagtig-
hed: i ethvert Tilfaelde Dit har saadan glemt, hvad Dn
lovede ham, saa derpaer glemt, at Dn lovede ham det, ozx
saa tilsidst glemt, glemt- ja glemt, at han Intet glemmer,
han den evig Uforanderlige, at det just er en Aarenes bag-
vendte Varnagtighed at mene, at Noget er Ubetydeligt forf
Gud, og at Grid glemmer Noget, han den evig Uforan-
derlige!
I Forholdet mellem Menneste og Menneske klages der
saa ofte over Foranderlighed, den Ene klager over den An-
den, at han har forandret sig; men selv i Forholdet mellem
Menneske og Menneske kan stnndom den Eries Uforandrethed
vasre som til Plage. Maaskee har Ere talt til et andet Men-
neske vm sig selrr. Maaskee var det lidt barnagtig, tilgive-
lig Tale, han forte. Men maaskee var Sagen ogsaa alvor-
ligere: det fristede det daarlige, sorfaengelige Hjerte at tale i
hoie Toner om sin Begeistring, sin Folelses Varighed, sin
Villen i denne Verden. Den Anden horte roligt derpa«i, han
ikke engang smilede, eller forhindrede ham i at tale; han
lod ham tale, han l)orte, han tang, krnr lovede han, hvad
der blev forlangt, ikke at glemme det Sagte. Saa gik der
Tid hen; og den Første havde langst glemt alt Dette; den
Anden derimod havde ikke glemt det, ja, lad os tænke det
endnu Besynderligere, han havde ladet sig bevæge af de
Tanker, som den Forste i et Stemningens Øieblik havde
ndta1t, ak, og ligesom givet fra sig, havde i redelig
Stræbeir dannet sit Liv i Forhold dertil: hvilferr Plage
med hans Hukonnnelses llforandrethed, han sonr knn altfor
tydeligt viste, at han indtil det Mindste h11st’ede, hvad der i
hiint Øieblik blev sagt!
Og nn den evig Uforanderlige — og dette menneskelige
Hjerte! O, dette menneskelige Hjerte, hvad gjemmer Dit dog
ikke i Dit hemmelighedsfnlde Indelukke, ubekjendt for Andre
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
