Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXXII. Et svensk Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
iagttoges efter Maaltidet; og derpaa gik Doktoren og
Frederikke med Helene ned i Haven.
Et Øjeblik efter viste Hanna sig.
»Naa, begynder de alt at komme?« sagde
Frederikke.
»Bevares ja! Her holder alt flere Vogne, og
Børnene skriger, saa det er en Lyst at høre!«
»En Lyst?« sagde Helene.
»Ja naturlig!« svarede Hanna lidt fortrydelig,
»for da faar Doktoren jo noget at fortjene.«
»Det er godt — jeg har Vakcination i Dag.
Farvel saa længe!« sagde Almgren og skyndte
sig bort.
»Naa Hanna,« sagde Fruen, »hvad mener du
saa om den danske Frøken!«
»Jeg skal faa Lov at sige, at, om jeg maa vise
Frøknen lidt til Rette, skal det nok gaa for sig.«
»Tak skal De have, Hanna!« sagde Helene og
gav hende Haanden.
Hanna nejede dybt, hvorefter hun gik —
langsomt og eftertænksomt.
.......Det var jo let nok at se, hvad den
danske Frøken led af! ... .
Da hun kom over Gaardspladsen, hørte hun
Karlen, der polerede Seletøjet, synge.
>Som en eld bland spån og stickor,
som en gnista ibland krut,
så er kärleken hos flickor,
tändas fort, men slocknar ut«
Hanna smaalo––Jo pyt, hvad vidste
den Gøg om Kærligheden!
Næste Morgen var Helene virkelig oppe
Klokken 6. — Uret gik nu rigtigt — Og hun støvede hele
Lejligheden af.
Hvorfor gemte hun egentlig Doktorens Værelse,
som man gemmer det bedste til sidst?
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
