Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Love ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Love — Luftblære 467
1.-kunna, o : Lovkyndighet» ; -kunnig, -lydig ;
1.-W^e, f., o: Anarti; laF-ret, 3: lov
mcessig;i.-sZetninF, f., o: Lovbestemmelse;
1.-take, o: vedtage som I.; 1.-tyding, f.,
i>: Sobfortolfning ; 1.-værk, n., o: Lov
system. Som L. vedtage, lov-ta(ge),
låg-take. Lm. Det er ikke L. (er ikke
foreskrevet), jfr. »det stænd inkje på
sætelen«(e).
Love (jfr. Tro og Love), love, l. (løvu).
Tro og Love (jfr. t. Trev und ©laube)
skal tyde «lskte og tilsagn» (Molb.).
Jfr. at *tru også ær — Mrlighed, og
*love, f. — Lplfte, Tilsagn. Nogle ser
i dette Love ordet love(oo), o: Haand
fillde, Haandstag, S^fte.
Love (Korn-), se Laave.
Lovfortolkning, 1aZ(o)-ty6inss, f. I.m.
Lovgivning, i33(0)-Biviui!A f. I.M.
Lovkyndig. la^-kunni^o). Lm.
Lovkyndighed, låg(o)-kunne, f. I.M.
Lovlig (af Lov, Ros), plizelig, *lavless,
*lovande; (temmelig), *ret, brav, *tål
lege(o). »Det var tallene) stort».
Lovlyshed, lågløjse(o), f. Lm. Jfr. Anarki.
Lovmaal, rettergang. Jfr. Proces.
SoOlttCCSftg, lovlig, lov-bunden, lov-hjemlet,
lov-ret Mold.), låg(o)-ret (Lin.); lov
medhåldig. Mots. lov-stridig. LoVmcessig
har, som flere med - mcessig" sammen
satte Ord, et altfor ftcerft gSrceg af bet
£ijbf!e og imbgaae§ i ben finere Sprog
periodes gode og dannede Stil, ligesom
det gjøres overfipdigt ved flere danske Ord :
lov-grundet, lovghldig, lovlig, lovret, lov
fiikket". Molb. Dette vitnesbyrd av
Molb. skal mærkes, da han i det hele
ikke ær kræsen ad tyskheten. Jfr. Legal
og -mcessig.
Lovovertroedelse, lov-dru6, las-dra’t(o), n.
I.IN.
Lovsang, lov-san^(o), m.
Lovsystem, låg(o)-værk, n. I.IN.
Lovtale, lov-tale, m., vel-læte, f., »ver
læte(y), f-, skmjting, f. Jfr. Ros.
Lovtroekker, jfr. Rabulist.
Loyal, lovlig; redelig; tro; trofast, konge
tro (n. Dagbl.), lov-tro, lovlydig, konge
lyndt (Lm.). Mk. og *høg-var, grås
var, o : hensyns-ful’ .
JJo^OlitCt, Sotjdttié, lovlighet; redelighet;
troskap, undersåtlig hengivenhet, konge
troskap, -lydighet? lov-troskap, lov-sin
el. lov3in6l^net (H. P. S.); gran’-varhejt?
(efter *gran’-var), hensynsfulhet. Jfr.
Delikatesse.
Ltt, 10, f. Sv. lo og lugg. ttbett L., *snau,
10-sleten(i).
Lubricitet, »slibrighet«, *slejpe.
BttCtfer,lys»bring«eren (bedre : -f&rer,-bærer),
morgen-stjæmen; fanden.
Lttd, lu’t, f. (3v. w’t), tvsette, n. Vaste i
i L., *tvætte(ar), *tvage. jfr. *lut-fisk :
luting, f., 0: at lude.
Lnde (Fist), *lute (fisk), ar.
Lude (Me Hovedet fremad, la’ det hcrnge
ned), lute (-te), luve (-de), kure (-de),
nupe (-te), *dubbe, drupe (-te), gruve(ar)
(grue, g. seg). Gl. n. hita, grilfa, dnipa.
Lndende, *lv’t, *luten, *huken, *hykjen,
*kuren. Jfr. huk-vaksen, 3 : lidt krum af
aSæjt; kas’-vaksen. Jfr. Krum. L. Stil
ling, lutin^, f., ku’r, m., kurinss, f.,
gruve, f. Gruve bare i : *I, i, på gruve.
«Liggje å gruve», »fare fram å g.«, 3:
falde forover el. hovedstup. »Også i
Sverige». Gl. n. ågnifu. Jfr. Ncrsegrus.
Ludimllgifter, skole-mester.
Lue, la^e(o), m. (gl. n. logi, sy. låge),
også ljome, m. (lemme, for ljome som
r^mme for rjome, 3: FlFde). Gl. n.
lj<smi, m., stcerk Glans.
Lue, at, låge(o), ar.
Luffe, jfr. Luve, Krydse.
2uffer, 1. jfr. Bcelgvante (*love-våf), 2.
(SvMmefpdder), svejv, IN. (især om kob
bens), slejv, m.
Luft, luft, f. (lukt, lykt; jfr. n. s. og
holl. lucnt for t. Luft), ver, n., vind, m.
»Op i veret*. »Stige til vers». Ver
båge(o), m., 3: Regnbue; v.-ljos, n.,
Lynild, Nordlys; v.-strupe, m., LuftrM.
Luft i Indvoldene, vindar, m. pl., vind
knut, m. Luftblcere, vin6-dole, f. Luften
(Himmelen), ver-ståva(o), f. Mk. »No
er Btolestzv2 op3kura’«, 3: nu er Him
melen fcleben rigtig klar. L., klar eller
let skyet, let-ve’r, n.; (kold, fugtig el.
taaget), kald-yrje, f.; (taaget), esme(y)
(jfr. Difighed): (uklar, taaget), dumbe
ver, n.; (uklar, stpvstyet L.) siges være
*fejmen. Jfr. fejme, m., Fedthinde, fed
el. klcebrig Vcedste, som styder ovenftaa
Våndet. (L., usund, i Rum, som lcenge
har staaet tomt og tillukket), «Me-lult, f.
(lukt), øjdne-tæv(e), m., -ange, m.;
(varm), «l(y), m. L. of venligt Nd
feenbe ær *ljos-lejt. 9lf L. fuld, *vind
ful’; (i Luften tirret), *vind-turka’.
Luften formorle (om Regn, Sne), kjøve
(-de): *det kjøver til». Hvirvelftrfim i
Luften, vind-kværvel, m. Lyd i L.
som af en fjcern Torden, ver-do’n(u), m.
Luften er tommen i Ovror (el. Ulag),
»d’er ej låk ro’t i veret». Jfr. Art.
Lttftagtig, *luftfængen (jfr. bjørnfængen
for bjprnagtig), lutt-lik?; som luft.
Luftartet, jfr. Luftagtig, -agtig.
Luftballon, luft-bal’, m., luft-skip skiold.),
1 -sejlel (Molb.), luft"dol6«. H. C. Orste6.
Luftbloere (Boble), dole. f., vin6-b., f.,
vind-knu’t, m.; (SvMmeblcrre), flat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
