Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Raslen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaslen — Raa.
644
o ; klingre. Jfr. Knirke. Raslende Lyd,
t^3(v), m. Av tøsje, o: rasle.
Raslen, brutl, n., brutling, f., rusking, f.,
rikting, f., skriving, f., rotling(u’), f.
Rasmus (herskesyg Kvinde), *råds-mo’r.
Jfr. Herskesyg.
SRuføtt, rake-kniv. I spøk også om men
nesker.
Rasp (grov Fil), ra3p, f. vy. *raBpe, 3:
sile med R. I’, raspeln. ra3p, n.,
?-. Raspespaan, noget Afraspet. M
Rivejern.
Raspning, løping, f.
Rassurant, tr»3telig, 3tvrkende.
Raft (t. Nast, eng. rc3t), kvile, l. (n.),
ro, f.
Rastdag, kvile-dag.
Rastlos (t. rastlos), urolig, uten ro, uten
kvile, n., uten kvild, t., *ør-trøjten.
Rasur, ut-stryk(n)ing, -skrap(n)ing ; ut
skrapet sted; rasp, n.; hår-skur.
Rata (pars), lod’, del, mans-lot(u’), til
kommende del (som hver for sig får el.
gir) ; avdrag, (De betaler) pro rata, hver
for sin del, til mans, etter høve, hver sit.
Motsat in solidum, o : en for alle og alle
for en. Jfr. Forholdsmessig, Forholds
vis. Mk. og Bidrag, Kontingent, Lod.
Ratafia, kryder-brænnevin.
Rate, pris, takster, m., «kurs*, rente-fot.
Rater, betalinger, avbetalinger, avdrag.
Ratebetaling, *dagstø- ut-tælling.
Ratificere, stadfeste, samtykke. Adratifi
candam, til stadfestelse.
SRottftfation, samtykke, godkænnelse, stad
festelse; underskrift (H. D.). H. P
. S.:
ja-festelse, god-kjænning, f. (e). Lm.
Ratihabere,Bta6fZe3te, godkænne, ved-ta(ge).
Ratihabition, tering (i Private GjMemaal),
se SRatififation.
Ratio, 3lun, årsak. Stat pro l»ti«ne
voluiltas, jfr. «der skal skapet stå!»
R. ( §ragttaEt"), førsels-*takster.
Ratiocination, -cinium, overveiene, elter-
tanlce.
Nation, avdelt mål, mans-lod (-*lot, u),
mål for en dag, dagsmål, dags-kost,
-*giving, f., -^Zekt, l. (mat el. hestfo’r) ;
vo’r(d), l. (Lin.), *ætle-v. Jfr. Portion.
Rationalisme (i gudelige Ting), seivtænk
(n)ing, fritænkning, frigjort gransk(n)ing.
Mots. blind tro el. at ta «fornuften*, tænk-
ningen, fangen under troens lydighet.
Rationalist, tZenlier, kritZenlcer, d. e. som
tænker frit og ej binder sig til kirkelæren ;
fri gransker ; vantro.
Rationel, -nal, «fornuftig», forstandig,
3ll^n3om, tNnk3om, vetoz^i’, u’); vit(en)’
skapelig ; (i Aritmetik., i en ganske scer
egen og egentl. vrangvendt Betyd."),
brøk-fri? d. e., som går op i hinannen
uten brøk, el. som uten brøk kan regnes
ut. R. Drift, vitsenMapeli^, gennem
tænkt, skole-kyndig?, planlagt, hvilende
på grunner. Jfr. Planmcrssig. R. Stor
rclfctf de st., som svare til hinannen,
(«som staa i et vist Forh. til hinanden").
Rav, rav, n. Gl. n. raf. 2. rav, m. (gl.
n. rafr), o : finnerne av kveiten, helle
flyndren. Jfr. rækling, m., o : Strimler
af Hellefisk (of dens Sider).
Rav- ( ganste", aldeles), *rav-, ravende.
Mk. *kav, *kavende. »Rav-gal(en)«,
»kav råten». Sy. rafgalen.
Ravage, ødelæggelse, hærjing, hærværk.
Rave, rage (ar og -gde), *ragle, *rangle,
*skjaltre, *skj angle, *stake (dv. fylle
stake, o : ravende Person), *stakre, *skjage,
*skjare, væge, e(— vog), *slage, slagre
(ar), rige(i’), *rigle, *rugge, *rugle,
tvingle(ar), tvinte(ar). Gl. n. staka,
stakra. Sv. ragla, 3v. * raga. Jfr.
Svaie, Slingre, Tumle, Vakle; Krydse.
Faa til at r., *rigge, *rugge, rugle,
*rikke. Jfr. Rokke.
Ravelin (o: -lceng), uten-værk, for-værk,
for-l)vgning ; halv-måne (-skanse).
Raven, raging, f., *rangling. Se Rave.
Ravende (svaiende). *ragen. R. Bevcegelfe,
*rigling. Jfr. Nave og Raven.
Ravgal, *top-galen, «toppende g., *rav
vil’, *ør-galen, ras’-g. (Fr. Lg.), *utor
von og vet(i’). Jfr. sy. topprasande.
Ravgalt, *stizu-vil’t (o: stry-).
Ravn, ramn, m., korp, m., krump, m.
Mk. *ram-, som i ram-bjørg, ram-svart,
ram3-H, f. Gl. n. hrafn. Isl. krummi
og KrumBi. Bv. korp. Ravnen gylper,
ramnen klunkar, grZev (o: graver), Jfr.
Krage.
RavNdUg (eng. ravenduck, holl. ravensdock),
tykt nampe-Iserred, o: h.-strie?
iKaUtteføbC, ramn-åte, f., om fisk, som ær
ophakket av fugl under tørkingen. Ramne
mat, m., siges om noget, som ær ut
skæmt. Jfr. Øbelceggelfe.
Ravneslrig, ramne-læte, k.
Ravneunge, ramn-unge, m. ; skarv-unge
(B. B.), fant-unge. B. B.
Ravnsort, ram(n)3vart, *ramende 3.
Rayon (lat. radius, Straale), eg. stråle,
m. ; halv-tværmåler ; række-vidde?, skud
v.; omfang. Jfr. Radius.
Razzia, jag, skjo’t, n., skjør, n., ut-fal’
(ikke i *), ut-flåg(o), n., hærje-ferd (Gl.
Grundtv.), skjærring, f. R. gjøre, skjærre
etter (ejn). «Han gjorde ejtskjo’t (skjør)
etter dej(m)«, o : en lagt ester dem.
Raa (fugtig), *rå; (ilke bearbeidet til Spis
ning), rå; (i Sceder), *sed-laus, grov
(ikke: ra i *), ufin; annet), grov,
ufin. Jfr. Plump i Opftrsel. R. (meget).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
