Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Størst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802 Btsrst — Bub6ititiuB
rug", m., sug’, m. ; (Vidde, Omfang),
ruv, n., rftjve, n. Jfr. Volumen.
Sterst, også mest : *meste loten(u’), o :
st. Delen ; *m. mannen, o : den anseeligste,
mcegtigste M. ; m. parten, høgste p.
Sterftedelen af et vift Fsrraad, høgdi
(d: Hpiden), a»gBta. »Me have sZenget
NVg6i (n»gBta) utav det« (»ta di«).
Stette (Stol el. $<el at fløtte med; n. s.
©tutte, t. ©tiifce), stød(y), f. (sv. stod;
gl. n. stod, stydja), ste(dj)e, f. ; (Stiver),
3t2erte, f.; (f. ©r,, under en Bjoelke),
BtZet’(e), f.; (som holder noget oppe),
under-hald, n.; (Stolpe, meb KIM oven
til), sule, f.; lPille, opretstaaende), op
stander, m. ©. at fta« paa, fot, m.
(*stol-, bord-, gryte-f.). S. UNder en
Saab paa Laud, bikkje, f., bord-knak’,
m., skåre(o), f. S. under Bro, Gulv,
Stillads, tyfot, m. ( bunfelt Ord"), mar
fot, mår(o)-f. Jfr. Stolpe, Pcrl. S. af
Troe med Kloft i Enden (til Gjcerder
og Hcesjer), 3llRr(6)e(o), f. (skår, o, skola,
skol). S., Paa Skråa mod Voeg, D?r,
sparre, m. Skraastytte meUem Stol
petne i en Bngn., *stav-band. ©tøtter
scette til, under, stødje, y (— studde),
8llzr(6)e(o). vv. 8lczl(6)in8(<)). GL n.
skorda.
Stette, at (holde opret), 3w(6je), y (—studde),
stø (B. B.). Gl. n. styåja. Sy. stodja.
Også skar(6)e, o (jfr. Stette, en). (Stette
med Spiler), *spjælke. S. sig, stødje
seg (på noget). S. sig til hinanden,
stødjast(y). Jfr. Unberftøtte. S. el.
fleste med Baand, stage(ar). Mk. ©tøtte»
baand (Sidebaand, f. E. paa Klpv), stag,
n. S. med en Stav, stave(ar). »Gange
og stave seg«. <støtttt, stud’. Det stet
ter nedenfra (det banner en fast Grund),
det trøjster op under.
Stettelfe, stødning(y), f., stødna’ (stønna),
m. Jfr. Understøttelse.
Stev (t. Staub), duft, f., dust, f., dumme
(dumbe, domme), f., dam’, n., musk, n.,
få’n, f., gjøft (3?-)> f. Gl. n. dumbe,
dupt, dust. Sv. dam. S. af Blomster
(Scebftøb paa Trceer el. Grcrs), stude, f.
S. af op]iibt ©tett, stejn-mjøl, n. ©
fygende, gåv(o), n., g.-sky, f., gjøv (gyv),
m., gjøjve, f., mjøl (mjæl, mjød), f. ;
jfr. Melst^v. Jfr. Fnug, Flokker, Stpvfiy.
S. fcortfete, dufte(ar), gjøfte (gy-), e.
Stevagtig (©ne), mjæl’, mollen. Stev
agtigt Skydcetke, moe, m., moing, f.,
musk, n. , dumme-sky , f. , dæmme, f.
( mb—), hi’m, n., hime, f., tå’m, n.
Stevdrager, mel-tråd (I. A.), støv-tråd.
Ved meltråd (mjøltr. ?), som Molb. dog
ikke nar, undgås det tyske ©tøb i Stpv
traab, ©tøbnaal, Stj)vstcengel, som dog
igen ær mindre unorsk æn det helt tyske
St^vdrager.
Stevdrev, måld-gåv (o - o), n. Jfr. Stpvsty.
StyVdyNge, fåVhaug, m.
©tøbb la’n, f., dumbe- el. dust-lag?
hi m, n.
Steve, dæmme ( dam dummet), duste
(ar), dyfte(ar), damme(ar), muske(ar),
gjøfte (gy-, e), gjøvje, y (— guvde). 2.
(Spore op, N. s. stivern), rækkje (-te);
(føge nøie), røkje (-te); (s. efter Lugten),
vinde(ar), vere (vedre) (ar). 3. (Feie),
*viske.
St?ver (n. f. Stover), rækkje-hund? (efter
*rækkje om sporende hund); (Efterfvr
fler), *r«kiar. Jfr. Speider.
Stevet, dummot, dustot, ruskot.
Styvgran, fjom, n., fjukr, n. Jfr. Fnug,
Brandstpv.
Stflvhvirvel, *dumbe-*kværvel, m.? Jfr.
Hvirvel.
Stsvtnopper, mjøl, n. Jfr. Blomsterftpv.
Stgvle, støvel(y), m. (stevel, stævel; fl.
støvlar). Gl. n. Btynll. 3v. 3totvel. T.
Stiefel. Smsre sine S. Me sin Vei),
*røme, *skvætte, *støkke. Gl. n. støk
kva. Jfr. Sm^re Haser, Flygte.
Styvleflaft, øver-føtte(y), n. (jfr. Over
lcrder), bælling, ru., bænding, m., støvels
læg, ra.
Stovleftroppe, *3t«velQNinpe, f.(?).
Ststvmel, mjøl-dumbe, f., mjøl-duft, f.
Stgvnaal — St))vdrager.
Stovregn (t. Staubregen), mug’, n., yr,
n., yre-regn, musk, n., muske-regn, n.,
mist, n., dusk, n., duske-regn. Jfr. Regn,
Taageregn.
©tjJbrefltte, mugge(ar), vie (-te), miste(ar?),
muske (sv. * muska), *duske, dysje
(— duste).
Stsvfand (sineste, letteste Sand), *6umrae
*sand, ra.? *sand-*dumme ? *sand-*duft?
Jfr. ©t^bmel.
St»<vflt), musk, n., dumme-sky, f., gjøjve,
f., *gåv(o)-sky.
Stovftcengel — StMdrager, Stpvtraad.
Stovtraad, jfr. StMrager.
Suada, Suadela, se Svada 0. f. v.
©U&altem, under-ordnet, -given; (en) un
derordnet æmbedsmah.
Snbamendement, un6er-Zen6ling (H. P
. S.),
o : —3-folslag.
Subdelegat, -delegeret, fræm - lul’magt,
fulmægtig(et) (o: fulmægtig for fulmæg
tig, under-fulmægtig). Jfr. Fremlaan
(Fremleie). Se og Sublolation.
Subdiakonus, (den) andre hjælpe- præst,
under-hjælpe-præst.
Subdititius, Subditiv, un6er-stukken. 8.
infans, bytting, forbyttet barn. Jfr.
Skifting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
