Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— en Ytring, som man har villet gjøre til det ledende Princip
for Columbus selv, medens det er tydeligt, at han har fremsat
den for at vække de spanske Monarker til at fortsætte paa
Opdagelsernes Vei. Men derefter glemmer han ikke at minde om,
hvorledes hans Tjenester er belønnede, og hvor daarligt man har
holdt Løfterne til ham, samt hvad Følgerne heraf har været for
Spanien og for Kolonierne. Og saa ender han med at anraabe
om Hjælp for sig og sine i den fortvivlede Stilling.
»Ophøiede og mægtige Fyrster, Konge og Dronning,
vore Suveræner!
F’ra Cadiz naaede jeg i 4 Dage til Canarieme, og derfra i
16 Dage til Indien, hvorfra jeg skriver. Min Hensigt var at
paaskynde min Reise saa meget som muligt, fordi jeg havde gode
Skibe, Mandskab og Udrustning, og fordi mit Bestemmelsessted
varøen Jamaica. Derom skrev jeg i Dominica. Indtil da havde jeg
havt udmærket Veir; men den Nat, da jeg kom did, tik jeg et
frygteligt Uveir, og dette har varet hele Tiden siden. Da jeg
naaede Øen Espanola, sendte jeg iland Brevene og bad som en
Gunst om et Skib, som jeg vilde kjøbe for egne Penge,
istedenfor et af dem, jeg bragte med mig, og som var bleven usødygtigt.
Brevene blev modtagne, og Deres Høiheder maa vide, om de er
bievne besvarede; men mig blev det forbudt atgaa iland. Folkene,
som fulgte mig, var utrøstelige af Frygt for, at jeg skulde føre
dem videre, og de sagde, at hvis de kom i nogen Fare, vilde de
nu ikke faa nogen Hjælp, men tvertimod vilde man tilføic dem
Skade; nogle vovede endog at sige, at Guvernøren burde have
Magten over de Lande, som jeg havde erhvervet.
Stormen var denne Nat frygtelig, alle Skibene splittedes ad,
og alle dreves afsted i den yderste Fare, uden Haab om andet end
Døden, og enhver troede sikkert, at de andre var fortabte. Er
nogen Mand født — jeg undtager ikke engang Hjob —, som ikke
vilde være Døden nær af Fortvivlelse over at finde sig saaledes
som jeg i Ængstelse for min egen, min Søns, min Broders og mine
Venners Sikkerhed, og uden dog at faa Adgang til at lande eller
søge Havn i det Land, som jeg ved Guds Miskund havde vundet
for Spanien med saa megen Møie og Fare?
Men jeg vender tilbage til Skibene: skjønt Stormen havde
skilt mig fra dem og ladt mig alene, gav Herren mig dem tilbage
til den Tid, da det behagede Ham. Det Skib, som jeg troede
Christofer Columbus. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
