Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dag blev jeg meget syg, og der var ingen, som havde seilet i
disse Farvand før. Vinden og Havet blev efter nogle Dage roligt,
og paa Stormen fulgte Ro og stærk Strøm. Jeg landede ved en
0 ved Navn Isla de las Bocas og styrede derfra til Fastlandet
(o: Cuba); men det er umuligt at give en rigtig Beskrivelse af
vore Bevægelser, fordi vi førtes af Strømmen i saa mange Dage
uden at se Land. Jeg seilede langsmed Fastlandet; dette blev
godtgjort ved Kompas og ved Observation. Der gives ingen, som
kan sige, i hvilken Himmelegn vi var, eller naar vi derfra styrede
mod Espanola. Styrmændene troede, at vi nærmede os Øen
St. Joan, medens det var Mangos Land, 400 Leguas længer mod
Vest, end de mente. Lad dem svare og sige, hvor Veragua
ligger. Jeg hævder, at de ikke kan give anden Forklaring
derover end at forsikre, at de var i nogle Lande, hvor der var Guld
1 Mængde; men at vende tilbage did forstaar de ikke, de vilde
være nødte til at gaa paa en ny Opdagelsesreise, som første Gang.
Den Regnemaade, som stammer fra Astronomi, er sikker og
en paalidelig Fører for den, som forstaar den rigtigt. Dette
ligner et profetisk Syn. Skibene i Indien seiler kun med Vinden
i Bagstavnen, ikke fordi de er daarligt byggede eller for plumpe,
men fordi de stærke Strømme i disse Have, tilligemed Vinden,
gjør det umuligt at seile med Sidevind; thi paa én Dag vilde de
tabe ligesaa meget, som de havde vundet i syv; af samme Grund
havde jeg ingen Nytte af Karaveler, endskjønt de havde
portugisiske Latinseil. Dette er Grunden, hvorfor de ikke kan seile
uden med god Vind, og de maa undertiden ligge i Havn,
ventende paa Vind, syv eller otte Maaneder ad Gangen. Det er ikke
noget at undre sig over; det samme hænder jo ogsaa ofte i
Spanien.
Det Folk, om hvilket Pave Pius1 skriver, er nu bleven fundet,
hvis man tør slutte fra Beliggenhed og andre Beviser; men de har
ikke Heste med Brystremme og Bidsler af Guld. Og det er ikke
at undres over, thi Landene ved Kysten er alene befolkede af
Fiskere, og desuden stansede jeg ikke længe der, fordi jeg havde
1 Blandt COLUMBUS’S Bøger i Columbina findes Pave PIUS d. 2dens Historia
rerum ubique gestarum (Udg. i Venezia 1477); lier skildres Østasien dels
efter Klassikerne, dels efter nyere Forfattere; de østligste Folk er Serer
(i Kathai), derefter kommer Saker og Massageter. Massageterne siges at have
Guld og Kobber i Overflod, de bærer Sverd, Øxer og Harnisk af Kobber, men
Bælter af Guld og deres Heste har Bidsler og Brystpanser af Guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
