Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Du har opgit din kunst, endda jeg vet du hadde
en fremtid for dig — jeg har faat prospektkort av
dig fra Gerda, det var som prinsessen i „Der var
engang" endda —. Din mand har git op at si pene
ting til dig, du har en stor flok barn at stræve
med — jeg skjønner ikke hvordan du kan være
saa søt og snil og munter og rolig og vakker —.
Og du bryr dig ikke om at bli beundret engang,
fortæller du —"
„Vegard, la os ikke snakke om mig — det er
virkelig ikke noget interessant tema —" sa hun
avvisende.
„Jo. Vi har næsten bare snakket om mig og
mine anliggender, men i virkeligheten har jeg længe
hat meget mere lyst til at du skulde snakke om
dig selv. Du er saa forskjellig fra alle de kvinder
jeg har truffet —"
„Du har nu vist for det første ikke truffet saa
svært mange — har du vel?" Iiun smilte litt
spotsk. „For det andet har du truffet hundredevis
av kvinder, der er noksaa like mig — du kunde
truffet dem hver dag, hvis du hadde giddet se dem.
Du er tilfældigvis kommet til at være alene med
mig heroppe og jeg er tilfældigvis midlertidig
restitueret efter slitet og anstrengelserne. Men jeg
forsikrer dig at overalt i verden er der hundreder av
tusener av middelklassekoner der er præcis som jeg
— forsøker at gjøre sin pligt mot mand og barn
og forsøker at la være at sutre for det som ikke
kan være anderledes. Og naar de ikke bryr sig om
fremmede mænds komplimenter, saa er det
simpelthen fordi de vet de er ikke mere end mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
