Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
klokken ikke blit mere end ti, da hun trak den op,
før hun gik iseng.
Hun la sig til at læse, men stearinlyset blaffet
i trækken, saa det generte øinene og hun lukket
dem og la sig bakover for at hvile litt. Hun
maatte være sovnet fra det, for hun for fortumlet
op da det banket haardt i døren hendes.
„Uf Nora, hvad er det nu igjen da," hørte hun
sig selv si og hun følte et væv av drømmebilleder
gli unna sig og tilbake i mørket. Hun sat og
stirret ut for sig i det fremmede rum.
„Er du oppe endda," spurte Vegards stemme —
„jeg saa det lyste hos dig —"
„Nei jeg har lagt mig — det var godt du
banket, for jeg var sovnet fra lyset —"
„Kan du ikke klæ paa dig og komme ut litt —
her er et nordlys saa pragtfuldt at jeg neppe har
set maken til det — du burde sandelig se det —"
„Uf det er saa koldt. — Jaja, jeg skal komme —"
Hun klædde paa sig og’ tok sin vinterulster paa.
Døren til hendes rum stod paa gløt, saa hun nu.
Den var vel sprunget op — de var saa gistne,
dørene her. Det var jo altfor absurd at tænke at
Vegard hadde lukket den op.
Han stod og ventet paa hende ute paa
trappehellen. Hun holdt uvilkaarlig pusten, da hun kom
ut — de hvite lysninger kom og blev borte som
det var et vældig mystisk væsen hvis aandepust
dugget himmelhvælvets mørke skaal.
„Saanne nordlys har jeg aldrig set," sa hun sagte.
„Det var sandelig snilt du vækket mig."
„Kom saa gaar vi opover kveen. Øverst ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
