Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
tale. Men, men. Og liun visste, hun spillet
komedie, da hun gjorde sin stemme bløt og bævende:
„Se det lille røde lyset borte i Rustsæteren —
saa stilt og støtt det brænder. De er vel oppe og
arbeider der endda —"
„Eller karerne spiller kort og prater med
jentene —" sa Yegard.
„Ialfald lar de vist nordlysene være nordlys."
„Da er de dumme, ikke sandt Uni? Men
forresten saa kan de jo sitte ute i kveen de og og se
paa dem — for alt vi vet. Yi vet ingenting om
alle de andre menneskene som er ute og ser paa
nordlysene inat, gjør vi vel?"
Han flyttet nærmere og pludselig la han nede i
mørket sin kind mot hendes haand. Uni stod litt
før hun trak den til sig og la den paa hans skulder:
„Jeg orket ikke la være," hvisket han op til
hende. „Du saa saa skinnende ut —"
„Du er en dum gut, Yegard," sa hun let.
„Aaja Uni. Jeg vet nok selv jeg er dum —"
og hans stemme var saa alvorlig at hun blev
overvældet av en pludselig følelse, som lignet angst —
men inderst inde visste hun med sig selv, at den
var ikke ubehagelig.
„Graar du nu," sa han da hun rørte sig, og hans
stemme var ikke spørgende.
„Det er sent — jeg er træt." Hun gik etpar
skridt. „Tak for du viste mig nordlysene," sa hun
bakover mot ham.
Uf — han kunde nu vel ikke opfatte det som en
aandrikhet — forbandet daarlig aandrikhet isaafald.
Hun saa op mot den vældige hvitblussende natte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
