Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Men Ingrid tok i døren i det samme — hun kom
ind med the og speilegg og ønsket fruen
velkommen.
Litt efter laa hun i mørket i sin egen gamle
seng, ved sin mands side. Kristian sov allerede
— hans ene store arm laa tungt bortover hendes
hodepute. Hun flyttet sig unna — men straks
efter vendte hun sig saa hun rørte ved den med
kindet. Herregud at han hadde kjøpt plante til
hende. Og de rørende smaa brødkurvservietterne
til jentungerne — det dovendyret til Nora som
hadde sydd til hende. Hun klamret sig med alle
sine tanker fast til dem som hun nu hadde sovende
rundt omkring sig — manden og smaabarna hendes.
Utpaa natten vaaknet Lasse og skrek — han
liadde vist drømt. Moren sprang ut av sengen og
løp bort til ham. Han var ikke rigtig vaaken,
ropte paa tante Dik — saa snudde han sig og sov
videre. Uni kjendte et lite stik i hjertet.
Og saarheten gav sig ikke rigtig, trods guttens
henrykkelse da han vaaknet næste morgen og saa
at moren laa i sengen sin. Smaapikerne var
stormende frydefulde. Og Kristian tok op lillebarnet
og skar ansigter til det for at Uni skulde se han
kunde smile — det hadde han gjort i tre uker alt.
Hun fik flyttet Lasses seng bort til sin egen —
paa tvers kunde de staa der baade den og
barnevognen. Og næste nat var det mor Lasse ropte
paa, da han vaaknet. Uni rettet paa overbredslet
hans og la sig til at sove — i en følelse av
uforholdsmæssig fred og lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
