Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128:
og traakket paa av alle de som skulde ha fat i
det nyttige i mig —"
„Og jeg elsker alt det i dig som er unyttig og
deilig og vekt og farlig. Jeg vilde eiet dig jeg,
Uni — forsøkt at trænge ind i det alt og erobre
— kvinden i dig vilde jeg hat og ikke en
tjenestepike —"
Han kysset hendes bøiede nakke:
„Det er synd, synes jeg — læsse saa tungt paa
den fine smale ryggen din —"
„Jeg maa gaa, Vegard —"
Han løftet hendes hode og saa smilende ind i
ansigtet, som var rødt og forvirret:
„Maa du gaa nu — hvorfor maa du det? Er
du ræd — stakkars lille Uni —"
„Nei nei" — og der var en klang i hendes
stemme som hun var irriteret over noget. „Men
jeg maa gaa —" og hun reiste sig.
„Hvorfor maa du gaa nu da?" spurte han og
hans tone var overbærende munter. Han tok
omkring hende.
„Jo for jeg maa —"
„Skal du hjem og sylte kanske?"
„Nei," sa hun ærgerlig og blev rød igjen, „—
jeg hadde lovet piken min hun skulde faa gaa ut
iaften. Jeg hadde glemt det — og nu er det sent
allerede."
Vegard lo. Og Uni tok om hans hode og kysset
ham fort,
„Ja der kan du bare se, Uni. — Vi er da ved
gud saa snille og saa fromme — glemmer ikke at ta
hensyn til piken din engang —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
