Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140:
smaa stemmer. Ved det andet vers faldt Henriette
Bomann ind. Lasse sang den første linjen opigjen
og opigjen paa en eneste tone; han var skrækkelig
umusikalsk. Moren spillet alle julesalmerne;
Henriette og barna sang med.
Glade udi sjæl og sind
ginge de i hytten ind.
Der var ingen kongetrone,
der sad kun en fattig kone
vugget barnet paa sit skjød.
Unis stemme blev borte, men hun fortsatte at
spille, og barna sang samvittighetsfuldt alle
salmens vers.
Hun undret sig paa om Henriette hadde merket
hendes bevægelse. For da de var færdige med
salmen, sa hun:
„Tænk om mor vilde spille noe lystig nu —"
„Aaja mor — syng den om førsteklasses og
andenklasses og tredjeklasses kupé —"
Uni sang den. Hun sang alle de operetteviser
og revuviser hun bare kunde komme paa. Hun
sang Olaves Pedersens viser og hun sang
prinsessens viser fra den barnekomedien som Nora hadde
set da hun var fire aar gammel. Hun hadde sittet
nede i parkettet med Kristian og hun hadde ropt
ganske høit: „Er det mamma — saa rar hun er paa
haaret da, pappa!"
Ingrid kom ind for at dække bordet. Og frøken
Bomann lot sig bevæge til at spise aftens med dem,
under mange taksigelser: „De er saa altfor snil
mot mig, søte fru Hjelde!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
