Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157:
følte jeg begyndte at bli gammel — og jeg hadde
lyst til at bilde mig ind — eller bilde nogen anden
ind at jeg var det ikke."
„Det er en sport som aldrig betaler sig for et
fruentimmer, Uni. Naturligvis saa kan en snyte
sig til at forevise enslags ungdommelighet op til
den tiden eller utover den tiden da Vorherre har
bestemt for damerne at nu skal de gaa hjem fra
gildet. Men det er ikke umaken værd — ikke for
dig. Det er noe andet med mig som ikke har
nogenting at gaa hjem til efterpaa. Jeg er
fem-ogfirti aar, og jeg agter ikke at være ved det paa
ti aar endda. Men engang maa jeg jo tilpers. Og
naar du gaar og ser pen og ældre ut med dine
voksne barn, saa ser jeg ut som utrangeret vare
fra et noksagthus.
Ungerne dine, det er da dit eget kjød og blod
som er friskt og glat naar du er skrumpet og
rynket. Engang faar vi nu allesammen valget mellem
at sætte op vore graa haar paa en tækkelig maate
eller male tusterne vore og skjøte paa med
kineser-haar. Du kan være glad til du har døttrene dine
da at greie manken paa —."
VII.
„Disse strømperne," sa Uni og glattet
svikkelmønsterets rosenblader opover Karen Ingas legger,
„har deres mormor strikket, smaapiker. De var
mine balstrømper da jeg var liten —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
