Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159:
den tynde hinde av is som var begyndt at krave
sig oppaa fortaugets issvul. Men Nora var saa
spændt og saa glad at hun gik ganske stille ved
morens side.
„Tænk, mor, Dagny Olsen og Ester Holmen de
har bil selv de som de skal bli hentet og
brin-get i."
Uni hadde set sine smaapiker forsvinde ind av
en havegrind sammen med mange andre smaa
baldamer og kavalerer. Hun gik nedover
Bogstadveien med Lasse ved haanden. I denne vinteren
som var gaat, hadde Uni gjerne hat Lasse med sig
hvor hun gik og stod. „Aa du er en mammadalt,"
sa Kristian, men da lo gutungen altid svært og
svarte igjen: „du er en pappadalt du."
De stod og saa ind i et butikvindu, da Vegard
Luders kom bort og hilste paa hende:
„Goddag Uni, hvordan har du det —?"
„Tak — end du —"
„Skal du nedover — har du noget imot at jeg
gaar med dig et stykke —?"
„Nei kjære —"
De gik nedover, og Uni forsøkte at snakke, men
Vegard svarte svært kort. Og pludselig sa han:
„Jeg undres paa om du har nogen fornemmelse
av at du har baaret dig rigtig daarlig ad mot
mig —"
„Du kan da vel skjønne at jeg har det."
„At du kunde finde paa at sende mig et saant
motbydelig brev —"
Et øieblik taug Uni overrasket. „Jeg husker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
