Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175:
Om der hadde været en liten grav efter gutten —
Eller om hun kunde visst ham sikkert gjemt ute
paa dypet — i fred og stilhet etsteds langt nede
under vindens og bølgernes uro, som ikke naadde
ham, der han sov —.
Men den forfærdelige, motbydelige rædselen som
jaget hende — kom igjen og igjen og gjorde hende
syk, hvergang hun forsøkte at tænke paa sin døde
lille gut. Tænk om de fandt ham — nu saa længe
efter — om han drev iland, naar det blev vaar —.
Hun skrek med sammenbitte tænder.
Saa vilde Fredrik gaa og se ham. Han vilde
ingenting fortælle — det vilde selv Fredrik ikke
kunne finde paa. Men hun vilde vite at han hadde
set — og hun vilde tænke paa det, evig og
uav-ladelig vilde hun tænke bare paa det — hvergang
hun saa paa Fredrik — hvad har han set —
Aa gud aa gud, jeg blir gal — og gid jeg blev
det.
Aa at hun ikke skulde faa ha i fred for de
rædselsfulde tankerne mindet om sin lille gut —
Hun forsøkte intenst at- tænke paa Eva — se
ham for sig, saan som naar han laa her ved peisen
og lekte med Prins. Barnets lyse, lange krøller
indtil hundens sorte haarlag. Hans lille lubne
guttenæve, som han frygtløst kjørte ind mellem de
hvasse hvite tænder i det røde, hete dyregap. Hun
syntes det var det vakreste billede —. Men Fredrik
snakket om bændelorm og svineri og skjændte,
naar han saa det.
Hun husket da hun saa ham sidste gang.
Nedenfor bakken, som gaar op til stationen. Han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
