Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178:
hjemover i skumringen, saa barnefrøkenen staa ved
grinden — og den unge pike snudde, da hun saa
hende, og flygtet ind, sammenkrøket i hulken.
Gjennemisnet av angst løper hun efter, op mot
huset, i hallen kommer Sofie, stuepiken, opløst av
graat. Hun husket ikke hvordan det var, da
slaget faldt — hun husker ingenting før hun staar
paa pikeværelset, ved Johannes seng, og hører
hendes hulkende forklaring.
Og saa husker hun da hendes mand kom ind.
Forandringen i den gamle pikes ansigt og stemme.
Nu først er det som sorgen og fortvilelsen rigtig
brister ut av hendes inderste hjertedyp, hun sætter
sig overende i sengen og brer sine armer ut:
„Aa stakkars dig, Fredrikken min — aa gud
trøste og styrke dig da, stakkars gutten min —."
Og hendes mand som stuper forover, ind i sin
gamle daddas armer. Hun ser hans brede ryg og
hans røde nakke, som gaar op og ned av graaten;
pikens tykke armer i de hvite nattrøieærmer er
foldet omkring ham:
„Aa du vesle Fredrikken min."
Der stod hun, moren som var blit barnløs, i sin
dødsens smerte. Og hendes mand, barnets far,
vendte sig ikke først til hende.
Hun gyste. Om hun hadde kunnet kaste sig
slik i armene paa det menneske som forsøkte at
frelse hendes barn, uten tanke paa sit eget liv. —
Om hun kunde gjøre det nu —.
Johanne hadde været snil mot hende siden
gutten døde —. Men hun hadde jo visst det i alle
sine dager. — Johanne hadde været hendes hem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
