Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203:
— Hjertet klappet i hende av spænding, da hun
gik indover en lang korridor med firmanavne malt
paa dørenes hvite glasruter. Der var hans — paa
to dører. Paa den borteste, helt inde i krokens
mørke, stod der Privat.
Hun banket og det svimlet i hende da hun hørte
en stol bli flyttet derinde, dæmpet som paa teppe.
„Harriet!" sa han.
Og hun visste ikke at hendes eget ansigt lyste
av triumf og glæde, da hun gik ind til ham.
„Det var saant et indfald jeg fik," sa hun endda
smilende.
„Rare søte dig —" han løftet hendes haand et
stykke op mot sit ansigt, men stanset og stod og
holdt den.
„Saa vakkert det var av dig, Harriet. Den eneste
gangen jeg har truffet dig ivaares — jeg fik et
indtryk av — likesom du ikke vilde snakke med
mig — du gjemte dig for mig —"
Hun nikket stilt.
„Nei dengangen —. Men saa kom det pludselig
over mig idag at jeg vilde gaa til dig og takke
for alt du har været for mig i denne tiden. Ja for
jeg var altid sikker paa at du tænkte paa mig og
ønsket du kunde hjælpe mig. Og det var saan
stor hjælp for mig at tro det —"
„Gud vet jeg følte slik," sa han og kysset
haanden som han holdt fremdeles.
„Disse er til dig —" hun la roserne paa hans
skrivebord.
Da han tok hende ind til sig, bøiet hun hodet
bakover og aapnet sine læber mot hans kys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
