Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208:
lytter og stirrer paa en halvgal blek fanatiker —
eller en blek og velnæret lægprædikant som
gauker med livets fusel og fordømmer dem som
aapen-lyst drikker av livets røde vin —"
Harriets øine hang ved hans ansigt. Hun
syntes han var den der kjendte livet og elsker alt
menneskelig. Ikke engang det om vildfuglene
gjorde hende skinsyk.
„Ja ser du Harriet — jeg har jo forsøkt at skrive
om dette. Jeg gav ut nogen Byens sange engang
— fortællinger deroverfra og slikt. Jeg har bodd
der — far var driftsbestyrer en tid ved en av
fabrikkerne. Jeg vilde vise menneskene fra den
anden del av byen litt av rigdommen, oprindeligheten
— værdierne som findes og som ødsles med mellem
enklere mennesker. Det er jo aldrig blit til noget
med mig —. Men jeg vilde ialfald ønske jeg
kunde vise dig litt av det —"
„Jeg elsker alt du har skrevet, Henning — jeg
har læst alting, maa du tro," hvisket hun. „Aa —
gaa med dig og se, Gud for en fest det skulde
være —"
De gik gjennem rare gamle gater hvor smaa
brune og grønne træhuser laa uregelmæssig opover
bakkerne. Og de kom forbi fabrikbygninger og
ind i en gate med høie skidne leiegaarder og
mørke fattige smaabutikker nedved fortauget som
fløt med frugtskræl og papirrusk. Harriet kjendte
sig igjen; de var i Fredensborg vei en.
„Her har jeg en hemmelig hule," hvisket han til
hende. „Vil du være med op og se den?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
