Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218:
hadde været hendes livs krone. — Jeg burde aldrig
gjøre dette omigjen — men jeg gjør det, jublet
hun indi sig og kjendte sig svak av lykke. Saan
kan det aldrig bli mere — aa nu forstaar jeg at
et menneske kan dø av lykke — men jeg gjør det
igjen og igjen og igjen —.
Hun sat og saa solen rinde. Dens unge
straaler gyllet de graa knauser og de røde og gule
og hvite smaahusene i badebyen — de store
lønne-kroner i haverne syntes at sove endda i lyset.
Hun kjendte solskinnet, mildt og lunkent som mælk
risle over sig, da hun gik opover fra
dampskibs-bryggen.
Tre saanne byreiser gik godt. Fjerde gang, da
hun kom til baaten om natten, opdaget hun
Fredrik ombord. Hun følte en kort og heftig
forskrækkelse — men næsten i samme øieblik blev hun
rolig, næsten overmodig, og spændingen var bare
morsom.
„Lat som du ser efter nogen," hvisket hun til
Henning, og høit sa hun: „ja farvel da — god
sommer! Hils deroppe!"
Hun gik ombord, strøk tæt forbi sin mand og
snudde sig som hun blev var ham i det samme:
„Hvadforno! Er det dig — skal du med
baaten — ?"
„Hvadforno! Har du været i byen —"
„Ja. Jeg har været oppe paa kvindeklinikken
og set til fru Thoresen. Nei du kan tro den lille
piken hendes var vel yndig! Jeg maa si jeg hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
