Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226:
glimt av livet som skvulper omkring deres gate.
Romanlæsning og drømme om brudevognen —.
Eventyrlængslen i det alt. Aa far, om jeg kunde
lægge mit hode til din skulder nu og fortælle dig
alt. Hvor du vilde stryke mit haar og se mildt
med de hvasse øinene — og forstaa.
En vidunderlig høstdag, da byen laa som i en
karm av gyldne og røde løvlunder, reiste hun og
Henning med trikken opover til Sandaker. De
skulde gaa til Maridalsvandet og drikke kaffe paa
en pussig friluftskafe i Nydalen, som han visste om.
Det var naturligvis ikke blit noget større med
deres opdagelsesreiser paa østkanten — de hadde
ikke saa mange stunder at være sammen i. Men
de hadde da været ute etpar ganger. Harriet var
forresten endel skuffet. Trods al sin forelskelse
syntes hun kaffen var vond og smørbrødene værre
men de tykke kopperne og de gule gaflerne var
værst. Henning brød sig ikke om slikt. Og der
var jo noget vidunderlig rørende og lykkelig i at
se den kræsne og forkjælede kavaleren bli slik
— bare som en glad, søt, fornøiet gut.
Selv lo han og sa, der var jo bare en meget liten
gradsforskjel mellem disse røverbulerne og de
saakaldte førsteklasses stederne i denne byen — maten
var omtrent like vond og servicet like gement
overalt i Kristiania. Nei naar engang denne forbandede
krigen var slut, saa maatte de se at faa arrangeret
sig, saa de kunde møtes i utlandet — Paris — saa
skulde hun faa se, han var fanden saa
fordringsfuld. Harriet lo og røbet ikke at hun i sin enfol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
