Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239:
selv — det var da ikke noget saa ualmindelig nu
om dagen — denslags.
Saa slog pludselig en ny tanke ned i hende —
de kom jo til at være sammen inat. Deres første
nat — den som de hadde drømt om og længtet
saa grænseløst til. En hel vidunderlig nat
sammen — omsider, omsider!
Aa kjære hvad gjør det om du er lei og
oprevet — ærgerlig kanske. Hun lo henrykt. Det
skal du nok glemme, glemme —.
Hun rev op av haand væsken — naturligvis! Hun
hadde puttet ned det første hun fik i hænderne
— ingenting særlig pent. Gud vet om der er tid
til at gaa ut — og gud vet om de hadde noget
saant som en rigtig fortryllende natkjole i denne
fillebyen —.
Toglisten — det var ikke mere end saavidt hun
rak det heller, naar hun skulde gjøre sig litt pen.
Hun ringte paa piken, fik børstet og presset
dragten og glattet over den hvite silkeblusen.
Hun fik gjort op paa hotellet og stod og ventet
nede i den lille „salon" — hun behøvet ikke at
gaa før om ti minutter.
Hun snudde og dreiet sig foran speilet — var
hun pen i denne dragten — jo hun varpen. Hun
saa ut næsten som en backfisch i den korte,
skifergrønne sportsdragt med beltet løst om livet. Bare
et litet skimt av hendes hvite ansigt vistes mellem
det svarte pelsverk og den flate, bredbremmede
hat. Hun trykket den litt mere skjævt paa hodet,
trak pelsverket høiere op om haken og bøiet an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
