Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260:
borte det var; hun kjendte sine hænder strække
sig ut i et tomrum saa stort at hun blev ræd.
Men naar hun saa var sammen med Henning —
naar de gik turer utenfor byen, hvor sneen braanet
paa jorderne og det lugtet muld og der var sus av
fuglevinger i luften — saa fik hun en saa
overvældende følelse av lykke sommetider, at hun blev
næsten ræd — hun fik en angst for at en slik
lykke kunde ikke vare. Og for at stanse sit
hjertes skjælven blev hun løssluppen og kaat — saan
at hun efterpaa kunde bli ræd for at hun hadde
opført sig uklædelig. Og hun var hektisk
lidenskabelig mot ham, naar de kom hjem til hende selv efterpaa.
Men morgenen efter en slik kveld, da han
uventet kom op til hende, maatte hun la ham vente i
stuen, mens hun badet sine forgraatte øine. Han
saa det allikevel, da hun kom ind:
„Er du trist — kjære, hvad er det Harri."
Det irriterte hende at han s a Harri. Hun
hadde tænkt han skulde aldrig faa vite om det
kjælenavnet, men saa hadde hun ved en
forglemmelse skrevet det under et brev engang. Og hun
syntes ikke hun kunde forklare det bakefter. Saa
sa hun bare:
„Trist — nei. Hvad i alverden har jeg som
jeg skulde kunne bli trist over —."
„Har du tillid til mig, Harri —?"
„Tillid. Jeg synes da ved gud jeg har vist og
viser hver eneste dag at jeg det har —."
„Jaja, ven min. Jeg skjønner det nok. Men
kjære dig, tror du ikke jeg og lider under denne
— midlertidige tilstand —."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
