Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281:
ikke ganske den samme som du var, da jeg blev
kjendt med dig — ja ikke jeg heller for den saks
skyld —"
Henning stod med hænderne i bukselommerne
nu og saa ut av vinduet.
„Gud vet, Harriet," sa han tankefuldt. „Om det
ikke er nu vi er os selv, du. At vi blev løftet
utover os selv — dengangen i begyndelsen — gik
op i henrykkelsen over at eie det andet nye
mennesket —."
„Hvordan mener du," spurte Harriet forfrossent.
„Hja — moderne mennesker er vel tilbøielige til
— til at falde tilbake i sit eget — og sitte der
og vente paa at den anden skal komme og beile
paany og paany —"
Harriet svarte ikke.
„Forresten —" sa han. „Det andet —. Jeg
vet ikke. Edith var jo saan — gammeldags.
Engang vundet, vundet for godt. Opofrende og,
saavidt hun forstod mig. Og det varte jo
hellerikke —
— Vi som har hat det saa vidunderlig sammen,
du — vi maa da kunne klare at bli lykkelig —
være lykkelige — ikkesandt du?"
Han tok om hende, men hun Tot sig gli ned fra
vinduskarmen, hvor hun hadde sittet — vilde vist
drage sig unna ham, trodde hun. Hun kom til at
skubbe ned en bunke papirer fra skrivebordshjørnet
i det samme. De faldt paa gulvteppet. Harriet
saa, der var tre—fire smaa brever paa orangefarvet
billetpost — en liten klodset damehaandskrift.
Henning bøiet sig og plukket op. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
