Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294:
Harriets leilighet, til de kunde faa et passende
hus.
Harriet var nedtrykt og ulykkelig. Det var ingen
sak for Alice at snakke — hun hadde det i
virkeligheten saa godt som et menneske kunde ha det
— med de yndige ungerne som hun forgudet, og
manden som var saa glad i hende. Doktor Falch
hadde snakket litt om sin kone en kveld han fulgte
Harriet hjem — der var ikke et menneske som
Alice — hun var bare saa sykelig
samvittighets-fuld: de ubetydeligste uparlamentariske ord som
da sandelig faldt mellem alle gifte folk i
dagliglaget, tok hun sig til hjertet. Han tok hende
sandelig ikke fortrydelig op om hun blev hidsig
engang imellem — det var forresten saa uhyre
sjelden. Men hun var nervøs og overanstrengt,
stakkar — naar hun nu kom paa landet med barna,
blev det nok bra.
Nei Alice hadde det nok bare altfor godt — saa
godt at hun bildte sig ind, det gik an at opnaa
fuldkommenheten. i
Men slik som det var blit mellem hende og
Henning nu — hun graat baade dag og nat.
Aldrig hadde hun været noget for ham andet end
som elskerinde; ingen del hadde hun hat i hans
interesser eller noget —. En dag, hun var
kommet op til Alice, gik denne og stelte med nogen
av mandens præparater —. Men hun visste,
Henning syntes, hun var et aldeles umulig menneske.
Og hun selv, hun var bare saa grænsesløst skuffet
over ham og kjærligheten og det hele.
Naturligvis. Hun vilde forsøke at gjøre sit bedste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
